ikke langt borte, da jeg faar Fred og Hvile hos Jesus min Frelser. Jeg ville ønske, at jeg med saa stor Fortrøstning som De kunde tilegne mig Herrens Forjættelser i Dan 12,13: Men gak Du dit endeligt i
hjemmet og Mathilde Jacobsen brød sig bestemt ikke om, at nogen af de ældste piger ”havde en lige stor barm som hende selv”. Det kunne pigerne næppe selv lastes for, lige som Thomassen og Matilde næppe
Besætning Evne til at Hale en Mand op paa Skibet, besluttede vi os heller at udsætte os for den store risiko at lægge Baaden klods op ad Skibet og selv forsøge at komme op. Vi blev enige om, at den ældste
Det levede han i, og der hentede han sin Kraft og Glæde. Men det var ogsaa der han hentede sin store Sorg ved hans elskede lille Drengs Død for 11 Aar siden.” Millum berararnar vóru Svenning Rytter
skrivar í eini eftir mínum tykki framúrskarandi lítlari bók um Gamla Testamenti: “at i hvert fald det store flertal af de enkelte skrifter først har fået deres nuværende skikkelse gennem en længere overlev
fólkini, sum royndu at gera nýnorskt einaráðandi í Norge: ”En kan si, at denne hæren også lider av en stor felles neurose: den vil ha denne samme dansketiden fortrengt, ikke bare fra vor bevidsthet, men også
glemt, hvad hun havde i lommerne og sammen med lommetørklædet faldt så alle aflæggerne ud, og der blev stor munterhed. Men hun undskyldte sig med, at de voksede bedre, når man stjal dem. Hun havde fødselsdag
sum verforeldrini hava átt. Maria seymar nógv, eitt nú betrekkir hon pútur og sofuna, litar toy og stores, brúkar eina hurð til seymiborðplátu og hevur litað øll tey slitnu handkløðini svørt. Og so kundi
vågen ven. Vores lille liv sluttes af med en evig søvn. Vi er af samme stof som drømme gøres af det store tomme rum. Alle som påstår der findes mere, giver os veksler uden underskrift. (?) Menneske blev menneske
