Studentaskúlin í Suðuroynni hevur allar dagar húsast undir sera vánaligum umstøðum.
Men nú kemur broyting í, tí nú skal hann hava munandi betri umstøður.
Á tíggju ára verklagsætlanini, sum Karsten Hansen, landsstýrismaður í fíggjarmálum nú er komin væl áleiðis við, og sum er umrødd aðrastaðni í blaðnum,
hevur hann m.a. skotið upp at seta 21 milliónir av til at bøta um hølisviðurskiftini hjá studentaskúlanum í Suðuroynni.
Karsten Hansen sigur, at hann hevur skotið upp at seta tær 21 milliónirnar av yvir trý ár, tvs. í 2002, 2003 og 2004.
Annars er ætlanin at brúka næsta ár til at projektera eina byggiætlan í.
Karsten Hansen sigur, at hann veit ikki, hvussu nógvur skúli fæst fyri 21 milliónir.
Men fyri 21 milliónir skuldi tað í øllum førum borið til bygt soleiðis, at tað bleiv eitt rættiliga stórt framstig afturímóti tí skúlanum, sum er í dag.
? So mugu tey, sum vara av skúlanum, finna útav, um tey byggja nýtt, ella um tey byggja upp í skúlanum, sum er.
í løtuni húsast studentaskúlin í Suðuroynni í trimum húsum í Vági.
Hann heldur bæði til í hølum í Vágs Skúla og í hølum í gomlu kommunuskrivstovuni, sum er sera illa farin.
Harumframt varð eisini gamla posthúsið í Vági bygt um til studentaskúla fyri nøkrum árum síðani.
Bíða við Havnini
Samstundis er tað greitt eftir 10 ára verklagsætlanini, at ætlanin at byggja nýggjan skúladepil í Marknagili við m.a. studentaskúla, verður av ongum tey fyrstu árini.
Karsten Hansen sigur, at tað hóskar væl inn í endamálið fyri fíggjarpolitikkinum at byggja skúlan í Suðuroy, heldur enn í Havn
Eitt týðandi endamál við ætlanini er at brúka alment virksemi til at stýra búskaparligu gongdini í samfelagnum við.
Sostatt skulu vit seta almenn arbeiði ígongd, í økjum, har virksemið er ov lítið frammanundan fyri at seta gongd aftur á búskapin.
Hinvegin skulu vit halda aftur í økjum, har virksemið er nógv frammanundan fyri ikki at skunda undir, at búskapurin verður ov heitur.
? Í so máta er tað væl hóskandi at seta arbeiði ígongd í Suðuroynni, tí kann tað gerast, uttan nakran sum helst vanda fyri ovurhiting.
? Har er tað eisini harðliga tiltrongt, tí í fyrstu syftu hevur skúlin avgjørt brúk fyri betri umstøðum, men ikki minst hevur byggivinnan tørv á meiri virksemi í oynni, sigur Karsten Hansen.
? Hinvegin er tað ímóti øllum tilráðingum frá búskaparfrøðingum at økja um virksemið í Havnini, tí tað er so nógv virksemi í høvuðsstaðnum frammanundan.
Hann sigur, at í nýggju verklagsætlanini hevur hann skotið upp at byrja at seta pening av til nýggjan studentaskúla í Havnini í 2004.
? Men tað veldst alt um, hvussu útlitini eru tá.type, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
