Ole Wich
Nu har Jógvan á Lakjuni så ved to korte begivenheder i København prøvet den situation som homoseksuelle har tålt i mange år på Færøerne: "At blive moppet." Følelsen er nøjagtig den samme, fordi Jógvan udtrykker at han føler sig uretfærdigt behandlet. Forskellen er bare at han tør tale om det, det gør de homoseksuelle ikke.
De homoseksulle bliver uretfærdigt moppet til alle tider af bibelsvingende folk som Jógvan, men Jógvan har kun prøvet at blive moppet et enkelt døgn, først af kritiske færinger på Bryggen, siden af nordiske politikerkollegaer i Nordisk Råd, med relevante spørgmål fra demokrater om hans meget tvivlsomme bibelbaserede politik.
På en eller anden måde må jeg jo indrømme ved sådan begivenhed, at det den et tegn på at der findes en højere retfærdighed et sted. Jeg synes det er en guds lykke at vores kulturminister på denne måde fik mulighed for at komme på uddannelsesrejse til Danmark. Det var tiltrængt. Man må håbe for ham at han af denne prøvelse vil se lyset og lære lidt næstekærlighed, ydmyghed og derved omsider indse, at man ikke skal brændemærke uskyldige folk med bibelsk bål og brand.
Godt kulturministeren ikke er bøsse
Ser det så ud til at Jógvan á Lakjuni har lært noget? Nej, nej! Han udtrykker harmdirrende at han sandelig føler sig uretfærdigt behandlet når andre folk holder ham holdt fast på hans borgerlige og menneskeretslige forpligtelser som lagtingsmedlem og minister.
Han bliver tillige overordentlig fornærmet og reagerer ved at tage den gamle udslidte nationalistiske trumf frem og sige: "Danskir miðlar hava seinastu vikurnar miðvíst roynt at seta Føroyar í ringt ljós, tí tað dámar teimum best." Har man en elendig boldbehandling kan man altid gå efter manden, hvis man ellers har lav nok moral til det.
Hvor er det godt at Vorherre ikke satte Jógvan á Lakjuni på jorden som bøsse. Det havde han slet ikke haft tålmodighed til.
Jógvans fiksede statistikker
Og så står Jógvan á Lakjuni oven i købet og praler i Nordisk Råd med at Færøerne er det bedste land at bo i. Selvom han udmærket ved, at han selv er et aktivt led i et landflygtighedssystem, der groft udnytter at den ugudelige danske stat tålmodigt og næstekærligt tager mod alle de udstødte folk, som det superkristne færøske samfund ikke har kærlighed nok til at rumme. Systemet som Jógvan benytter sig af er: "Først skræmmer vi alle de folk væk vi ikke bryder os om, og så undersøger vi om resten er tilfredse."
Så er det ikke ikke særlig svært at få gode statistikker, som Jógvan så kan bruge til at smøre som en tynd ildelugtende fernis ud over sin skammelige udemokratiske behandling af færøske homoseksuelle.
Teokrati eller demokrati?
Det bliver spændende at se om Jógvan á Lakjuni med tiden får nytte af sin uddannelsesrejse til Danmark eller han fortsætter i samme skizofrene spor hvor han ikke kan finde ud af, om han får sin ministerløn for at arbejde for at administrere den borgerlige lov eller for at udbrede og implantere den himmelske lov i det borgerlige lovværk.
Jógvan á Lakjuni bruger det velkendte religiøspolitiske system med at skifte værdisæt, som vi andre skifter underbukser. Er det for eksempel færdselregler han snakker om, så er det den borgerlige lov der gælder, men nærmer han sig underlivsrelaterede emner, så er det den bibelske lov der gælder. Dette system stinker og det har det gjort i mange år. Alle politikere på Færøerne, der bygger deres taburetter op af mannakorn er etisk utilregnelige på grund af dette system.
Sådanne moralsk anløbne politikere vil vi fortsat skulle trækkes med i vores såkaldte demokrati, indtil befolkningen på Færøerne beslutter sig til at blive fuldt sekulariseret og anerkende det overordnede demokratiske princip: "Ingen lov ved siden af eller over den lovgivende forsamling."
