Eitt mál, sum mong uttan iva bíða spent eftir at frætta meira um, er hvussu verður við hinum føroyska oljufelagnum, Føroya Kolvetni, hvørs norsku ráðgevarar herfyri fingu fútaforboð at arbeiða víðari fyri føroyska felagið, tí teir máttu ikki brúka vitan frá sínum fyrrv. arbeiðsgevara í 1. føroysku útbjóðingini. Síðani hevur verið gitt, at tað tí fór at vera torført hjá føroyska felagnum í heila tikið at vera við í útbjóðingini. Men leiðslan í føroyska felagnum hevur tó gjørt greitt, at teir ætla at vera við og at roynt verður at fáa samstarv í lag við okkurt av útlendsku samtøkunum. Sosialurin hevur skilt, at tað í løtuni eru samráðingar millum Føroya Kolvetni og ein av bólkunum, sum hevur søkt um loyvi. Um so verður, at hetta verður til nakað, so er mannagongdin helst tann, at Oljumálastýrið fær eina fráboðan um, at Føroya Kolvetni er partur av tí ella tí bólkinum. Tað hevur ikki eydnast at fáa viðmerking frá Føroya Kolvetni.type, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
