Det var med beklagelse, at vi tirsdag den 9. sept. læste indlægget af Jette og Mogens Gundersen under denne overskrift. Vi vil som danskere på det kraftigste tage afstand fra den holdning, som synes at ligge til grund for indlægget. Det efterlader et indtryk af arrogance og overlegenhed overfor færinger - holdninger, der ikke er nogen begrundelse for overhovedet, og som i øvrigt er meget lidt klædelige. Naturligvis kan der på Færøerne forekomme ting, der af menigmand opfattes som urimeligheder, men det hænder vel også andre steder, f.eks. i Danmark! Man bør feje foran egen dør først.
Uden at forsøge at imødegå de forskellige påstande i indlægget, som er usammenhængende og kun i nogen udstrækning giver mening, vil vi påstå, at vi intet andet sted har oplevet en venlighed og imødekommenhed overfor fremmede, som det er tilfældet her på Færøerne.
Når vi forlader disse breddegrader bliver det med et »FARVEL - og på gensyn!!«
Ingelise og Jesper
Dinesen
Yviri við Strond 14