Hvorfor jeg har opsagt min stilling

15. februar 2015.

Jeg er rekruteret af LS som speciallæge i intern medicin og reumatologi siden den 1. oktober 2008. Den 1. maj 2010 tiltrådte jeg overlægestillingen som specialeansvarlig for reumatologien. Min opgave og ansvar var, at organisere reumatologi specialet, baseret på nutidens ekspertise vedr. diagnostik og behandling. Specialet skulle organiseres effektivt og rationelt, tilpasset behovet i det færøske sundhedsvæsen og rationelt inden for den økonomiske ramme.

 

På daværende tidspunkt findes der6 kritiske punkter inden for gigtspecialet på LS:

 

1. Der er en speciallæge i reumatologi (Landsstýrismaðurin i almanna- og heilsumálum har i 2004 sat en arbejdsgruppe med fokus på behandling af gigtsygdom på Færøerne. Ud fra dette arbejde blev der, efter to år, i december 2006 lavet et "Álit um viðgerð av gigtasjúklingum", hvor der bl.a. konstanteres, på side 12 at " Skønnes at der er behov for 2 reumatologer på Færøerne".

 

2. Der er 0,5 sygeplejerske normeret til reumatologisk ambulatorie.

 

3. Reumatologisk ambulatorie (det største ambulatorie på Færøerne, efter antal af patenter) har ikke et fast arbejdslokale. I praksis er min adgang til ambulatoriets lokale begrænset til tre dage ugentlig. I tilfælde af, at jeg på mine stuegangdage skal undersøge reumatologiske problemstillinger, skal jeg flytte mit udstyr fra ambulatoriet til sengeafdeling og improvisere undersøgelse på sengestuen eller på gangen.

 

Mulighederne for tilbud til akut adgang til gigtspeciallæge eksisterer ikke. Ved behov skal patienter indlægges på sengeafdelingen selv om problemet er ambulant.

 

4. Ambulant rehabiliteringsfunktion for patienter, som geografisk tilhører LS, findes ikke. Varme bassin (hydroterapi), som har eksisteret siden midt i 60’erne blev lukket i 2007. Officielt var dette på grund af manglende filter. Invistering i nyt filter til bassin, ville i 2007 have været på ca. 80.000 kr.

 

5. Færøerne er eneste europæiske land uden online register for gigtpatienter (DK - Danbio). I processen til at etlabere register på Færøerne, har det ikke været muligt at få IT-support. Jeg skal selv forhandle med DANBIO centralen i Danmark, og dette problem er endnu ikke løst.

 

6. Lange ventetider, det mest følsomme punkt indenfor gigtspecialet.

 

I 1974 blev speciallæge i reumatologi fast ansat på LS (Elin Mørkøre, specialeansvarlig reumatolog i perioden 1971 - 2000). Allerede i 1973 kunne hun – som eneste speciallæge – ikki dække behovet inden for reumatologi på et tilfredsstillende niveau. Der blev derfor lavet en aftale om privat gigtambulatorium, som eneste effektive erstatning for speciallægemangel. I slutningen af 90´erne begyndte man at bruge biologisk medicin ved behandling af en række autoimmune sygdomme bl.a. gigt. Dette medførte at gigtpatienter, tidligere behandlet under indlægelse på sengeafdelingen, ofte i flere måneder, nu er flyttet til ambulant behandling. Det vil sige at behovet for ambulant virksomhed er steget kolosalt i forhold til for 40 år siden.

 

I 1982 bliver aftalt "Overenskomst mellem Meginfelag Sjúkrakassa Føroya og Foreningen af Speciallæger vedrørende anden speciallægehjælp end øjen- og ørelæge hjælp, Gældende fra 1. oktober 1982". Dette inkluderer reumatologi specialet, hvilket gav mulighed for, at overlæge kunne arbejde "privat" og på denne måde dækker ekstra lægeligt behov i reumatologisk speciale.Heilsutrygd blev etableret i 2010 og har overtaget ovenfornævnte funktion/overenskomst fra Meginfelag Sjúkrakassa Føroya.

 

Den 15 juni 2010, efter samtale med Jan Danielsen fra Heilsutrygd, hvor der bliver informeret telefonisk og derefter skriftligt, har undertegnede, som speciallæge og overlæge anmodet om mulighed for at blive godkendt af Heilsutrygd, efter overenskomst fra 1982. Jan Danielsen har korrekt informeret mig om, at dette er formalia som efter gældende overenskomst tager 30 dage. Jeg skulle bare have en godkendelse, underskrift fra daværende aðalstjóra i Heilsumálaráðnum, Poul Geert Hansen.

 

På grund af det store behov for lægehjælp inden for gigtspecialet, kunne jeg dog starte med det samme, og gemme fakturaer.

 

Jeg begyndte at behandle patienter, efter privathenvisninger fra praktiserende læger til speciallægehjælp i reumatologi den 3. august 2010.

 

På møde den 14. sept 2010 (emnet på mødet var omplacering af reumatologi til Klaksvik Sygehus), med bl.a.Poul Geert Hansen, præsenterede jeg problemstillingen vedrørende min ansøgning. Tre måneder var gået, uden at jeg havde fået tilbagemelding og underskrift fra Poul Geert Hansen, vedrørende min godkendelse efter overenskomst fra 1982. Poul Geert forsikrede da, at han ville undersøge sagen og respondere snarest.

 

Den 29 september 2010, efter at jeg stadivæk ikke havde fået nogen tilbagemelding fra Poul Geert Hansen, henvendte jeg mig til Petur Martin Hansen, leiðslufulltrúði hos Heilsutrygd, hvor jeg informerede om problemstillingen.

 

I mail fra den 15. oktober 2010 informerer Petur Martin Hansen, jurist fra Heilsutrugd mig om følgende:

 

“Eg var á fundi í Samráðingarnevndini í Heilsumálaráðnum í síðstu viku, har tók eg málið hjá tær upp til viðgerðar. Har søgdu tey, at tú ikki kundi byrja fyrrenn ein nýggjur sáttmáli er gjørdur.

 

Eg veit væl at hetta slettis ikki er nøktandi út frá tínum sjónarmiði. Tú kundi møguliga sett teg í samband við Poul Geert, og greitt honum frá hvørjari støðu tú ert í.”

 

Det skal lige bemærkes, at forhandlingene om ny overenskomst er til dags dato aldrig kommet i gang. (over 4 år siden).

 

I perioden mellem den 25. oktober og til den 3. november 2010, har jeg utallige gange prøvet at kontakte Poul Geert Hansen telefonisk, uden respons.Til sidst, den 3. november 2010 tillader han sig at ringe tilbage, og informerer mig telefonisk, at nu har han godkendt mig til at arbejde som speciallæge tilknyttet Heilsutrygd!

 

Efter alt bøvlet, (trækken i langdrag og magtspillet) med Heilsutrygd og Poul Geert Hansen’s misbrug af sin autoritet, blev 28 fakturer som var realisetret i perioden fra den 3. august til 3. november 2010 - sendt retur fra Heilsutrygd og aldrig betalt.

 

Nov. 2010 til august 2011 blev der sendt 705 fakturer til Heilsutrygd. Alle registreret elektorisk, sammen med journalnotater i det elektroniske patient journal system. Et år senere eskalerede konflikten vedr. aftale med Heilsutrygd om reumatologi igen.

 

Den 21. oktober 2011, fik jeg ubetalte fakturaer retur, fordi der "pludselig" manglede undersktift fra patienter på regningerne. Samme dag blev jeg indkalt til møde med Sigurð O. Vang, LS stjori, hvor han skulle diskutere aftale om, hvor stor en procentdel af beløbet fra Heilsutrygd jeg skulle betale til LS, for leje af lokale til privat virksomhed. Jeg følte mig på daværende tidspunkt som verden største idiot. Man bruger sin tid til at gennemføre en opgave som gigtspecialleansvarligt læge og derved aflaste sygehusets økonomi, sparer unødvendige indlæggelser og reduceret ventetider fra over 1 år til 3-4 måneder. Derefter returnerer Heilsutrygd ubetalte elektronisk registrerende fakturer, fordi der ikke er underskrift? Ud fra honorering fra Heilsutrugd, som ikke er udbetalt, skulle jeg betale leje til sygehuset, for et lokale som jeg ikke, i tilstrækkelig grad, kan få adgang til på en almindelig arbejdsdag.

 

Det viste sig senere, at samme manøvre, med returnering af fakturaer, blev lavet på samme tidspunkt, med andre læger som dengang praktiserede på Landssygehuset, dog ikke til læger på Klaksvíkar eller Suðuroyar sygehus.

 

Uden mulighed for ekstra ambulant arbejde, blev jeg den 14. nov 2014, praktisk taget tvunget til at opgive privat funktion og som konsekvens heraf, efterfølgende nødt til at frasige mig ansvarligheden for gigtspecialet på LS.

 

Den 2. januar 2012 informerede jeg de praktiserende læger om, at patienter kan henvises til privat gigtambulatorie under forudsætning af, at patienter selv finansierer konsultation og får en kvittering herpå. Patienterne kunne derefter selv kontakte Heilsutrygd med henblik på refundering af udgifter. Men allerede efter henvendelse fra fire patienter påviste Heilsutrygd, at dette var uholdbart, og at de derfor ville arrangere et møde snarest muligt.

 

Den 13. januar 2012 blev der afholdt møde i HMR. Tilstede var Poul Geert Hansen, daværende embedsmand i Heilsumálaráðnum, Jan Danielsen, direktør fra Heilsutrygd og Petur Martin Hansen, jurist, Hans Jákup Simonsen, formand for speciallægeforeningen, og undertegnede. Ved dette møde blev der aftalt 3 punkter.

 

1. jeg fortsætter mit arbejde med privat gigtambulatorie efter den gamle overenskomst fra 1982.

 

2. HMR/Heilsutrygd og FAS skal i gang med forhandling om ny overenskomst snarest muligt.

 

3. Heilsutrygd lover at refundere udgifter til de fire patienter som selv har betalt amb. behandling i perioden 1 – 13. januar 2012.

 

Heilsutrygd var dog ikke i stand at holde denne aftalen. De fire patienter kunne ikki få refunderet sin betaling som aftalt?

 

På grund af utilfredstillende forhold for gigtlægevirksomhed på LS, kontinuerlig sabotage og manipulationer fra Heilsutrygd`s side, opsagte jeg, den 15 januar 2012 min stilling som overlæge på LS.

 

 

 

 2012 - 2014

 

Inspireret af borgere (efter underskriftsindsamling af den færøske gigtforening og personale fra Landssygehuset) og på landsstýrismann, Karsten Hansens initiativ, blev en foreløbig aftale mellem HMR (Karten Hansen, landstýrismann og Poul Geert Hansen) og Hans Jakup Simonsen, formand i speciallægeforeningen om lægetjeneste inden reumatologisk speciale (såkaldt privat), underskrevet den 15. mars 2012.

 

Denne "gentlelman aftale" burde være holdbar, indtil fast overenskomst mellem HMR og FAS (færøsk speciallægeforenning) var realiseret. Aftalen skulle efterreguleres efter gældende aftale mellem MSF og FAS fra 1982.

 

Det viste sig senere at denne afgørende overenskomst blev afbrudt i november 2011 d.v.s. 4 måneder før aftalens underskrivelse og kunne ikke efterreguleres som aftalt. Med andre ord var aftalen lavet under falske forudsætninger. Derfor ligger taksterne i dag 3.43% under vores lægeforenings takster.xxxx

 

Da jeg kom i gang med privat gigtambulatorie, kunne man hurtigt dokumentere en markant reduktion i ventetiden. Med akut adgang til speciallæge efter behov, og sufficient diagnostik og behandlingsjustering, kunne man aflaste sygehuset for unødvendige indlæggelser og reducere unødvendige sygemeldinger.

 

Konceptet med privat reumatologisk ambulatorie, som erstatning for mangel på læger, har givet en siginifikant reduktion, på ca. 20%, i forhold til, proportionel dansk forbrug af biologisk behandling.Dette, selvom procentdelen af gigtpatienter på Færøerne, er estimeret til at være højere end i den danske population. Fra et økonomisk aspekt drejer det sig om en besparelse på ca. 3 MIO/år på biologisk medicin.

 

Konceptet, som jeg har implemeteret på Færøerne siden 2010 med akut adgang til gigt ambulatorie og tæt opfølgning af aktivt syge patienter, er også blevet praktiseret i klinisk praksis i England siden 2013. Det bliver betragtet som den mest effektive og økonomisk rationelle model (Bristol University Hospital, Prof John Kirwan), især i forhold til reduktion af forbruget af dyr, biologisk behandling. Konceptet er inspireret af belønnet forskning, CIMESTRA projekt, af Prof. Kim Hørslev Petersen fra Syd Dansk Universitet. Gigtpatienter henvist til speciallæge ambulatorie, diagnostiseret og behandlet tidligt i sygdomsforløbet og regelmæssigt kontrolleret, er mindre disponeret til ledskade og behovet for biologisk behandling er signifikant mindre. Det vil sige, at jo bedre den ambulante funktion er, mindre brug er der for medicinsk behandling.

 

2014

 

Siden 2011 har jeg være engageret som rehabiliteringansvarlig speciallæge på medicinsk afdeling LS og fagligt rådgivende, vedrørende sygehusets nye H bygnings rehabilitering og genoptrænings faciliteter/koncept. Dette, sammen med Pernille Fransen, ledende ergoterapeut, Karin Djurhuus, ledende fysioterapeut, Harry Guðmundsson, overlæge, speciallæge i ortopædi. Bygningsprojektet er ledet af Sigurð O. Vang som hovedansvarlig.

 

Efter 3 års indsats, viste det sig, at vores faglige ekspertise, i forhold til rehabilitering på LS i fremtiden, blev ignoreret.

 

Argumentationen for ikke at bygge et nyt bassin er angiveligt økonomisk. Det drejer sig om hydroterpi facilitet på 61,5 m3 af vand som koster ca. 16 mio kr!!! Til orientering, så er dette ca. halvedelen af størrelsen af swimmingpoolen ombord på Norrøna.

 

Den 10. april har rehabiliteringsnævnet sendt en skriftlig orientering til Sigurð O. Vang som hovedansvarlig og flere politiske adresser, HMR og Trivnaðarnevndina, hvor vi frabeder os det faglige ansvar for rehabiliteringkonceptet, planlagt i relation til den nye sygehusbygninig H. Rehabiliteringsnævnet fik aldrig nogen repons, hverken skriftlig eller muntlig.

 

Den 10. juni blev jeg, sammen med andre speciallæger på medisinsk afdeling, af den ledende sygeplejerske, tilkaldt til et møde, hvor jeg blev informeret om, at der på højeste niveau, var taget beslutning om at funktionen for ambulatoriesygeplejersken ville blive restruktureret.

 

I praksis ville dette betyde, at fra den 1. nov 2014 skulle sygeplejersker fra sengeafdelinger og ambulatoriet rotere, således at ambulatorie sygeplejersker, efter weekendvagt på sengeafdelinger, skal afspadsere dette fra ambulatoriet.

 

I stedet for at supplere sygeplejerskefunktionen i ambulatoriet, aftales der at erstatte nuværende sygeplejerske med sygeplejerske fra sengeafdelingen som er uden faglig ekspertise i reumatologi og uden kendskab til patienterne i ambulatoriet.

 

Som argumentation nævnes, at dette er praksis på sygehuse i Denmark. Jeg har arbejdet i flere år, på flere forskellige danske sygehuse, men jeg har aldrig oplevet sådan noget. Især med tanke på at der her på færøerne kun er 0,5 sygeplejerske tilknyttet gigtspecialet.

 

I Midtjylland region er der 1 læge/50.000 borgere, d.v.s. samme forhold som Færøerne. Men der er normeret 3 sygeplejersker, specialiseret i gigtsygdom/50.000 borgere, og disse har et tæt sammarbejde med speciallægen!

 

Det viste sig, at mødet fra den 10 juni kun var informativt. Beslutningen var allerede truffet på højeste niveau, uden at jeg, som ansvarlig, var konsulteret herom.

 

Den 2. juli modtager Færøsk Forening for Speciallæger et respektløstilbud fra Figgjarmálaráðið om overenskomst vedrørende privat virksomhed for speciallæger, udarbejdet i samarbejde mellem Katrin Gaard fra HMR, Snorri Fjællsbak fra Figgjamálaráðið og Petur Martin Hansen fra Heilsutrygd, under ansvar af Jørgen Niclasen finansminister. Som diskussionen i medierne senere viser (november 2014), er dette et tilbud på initiativ fra Jan Danielsen, Heilsutrygds direktør.

 

 Den 3. juli modtager speciallæger på LS mail fraSigurð O. Vang, formand i Heilvágsraðið, at fra den 4. august kl. 8.00 kan 10 medicinske lægemidler ikke ordineres, hvoraf 5 bl.a bliver brugt i behandlingen af gigtsygdomme. Behandling kan kun iværksætes ved livstruende indikation eller truende mén. Ellers skal patienter på foreløbig venteliste.

 

 

 

 Nedprioritering

Ved materiale-underesøgelse til denne artikel finder jeg tilfeldigvis på in.fo hjemmeside følgende visonarisk samtale fra 2003 af Vilmund Jacobsen, journalist, med Leila Solmunde, daværende forman i gigtforening:

 

Vilmund Jacobsen 24.10.2003 (12:31)

Giktsjúk eru niðurpínd og undirprioriterað

Síðan 1974, tá ið Elin Mørkøre varð sett í starv sum giktalækni, hava giktsjúk fólk í Føroyum havt serlækna. Í trý ár ? ella síðan 1971 ? hevði Elin tá havt privatpraksis. Fyrstu tíðina eftir setanina av giktalæknanum, varð hildið, at brúk var einans fyri 10 tímum um vikuna til serlæknaviðgerð.
- Men skjótt vísti tørvurin seg at vera størri, og Reumatologiska deild gjørdist ein veruleiki. Tá ið Elin Mørkøre gavst í 1999/2000, var hon í fulltíðarstarvi. Aftrat hesum hevði hon eisini privatpraksis.
 

Eingin serlækni
 
Formaðurin í Giktafelag Føroya, Leila Solmunde, vísir á, at arbeiðsbyrðan hjá serlæknanum var stór, tí hon røkti alla serviðgerð innan giktaøkið einsamøll.
 - Vitanin hjá Elini Mørkøre var tískil ógvuliga breið á hesum øki, sigur hon.
 10 seingjarpláss vóru sett av á B7 til giktaøkið, men talið varð skorið niður í 8 ? og endaði heilt niðri á 6 seingjarplássum.
 Leila sigur, at í dag er eingin serlækni á Landssjúkrahúsinum, tí trot er á serlæknum allastaðni.
 - Ein konsulentskipan við danskar giktalæknar er einasta tilboðið, vit hava. So, her stendur illa til.
 Hon sigur, at ein lækni kemur higar og er her í mesta lagi í 5 dagar. Síðan kemur eingin aftur tær næstu 6 vikurnar.
 - Hesir læknar eru heldur ikki teir somu. Tað eru 5, sum skiftast. Bíðirøðirnar veksa, og pensjónssakir verða ikki avgreiddar. Hetta er støðan, vit sum felag fáa flestar klagur um.
 
Giktsjúk niðurpínd
 
Giktafelagið heldur, at tann vitan, sum er bygd upp á økinum, nú fer fyri bakka, tí deildin er ikki longur serdeild fyri hendan bólkin av sjúklingum.
 - Hetta er eitt sera niðurpínt og undirprioriterað økið. Tá ið eitt øki soleiðis verður undirprioriterað, fellir eisini tann servitan, sum er bygd upp, burtur ? og onnur sergrein tekur yvir.
 Leila heldur, at royndir kundu verið gjørdar at fingið serlæknar úr øðrum londum enn Danmark, eitt nú Íslandi, higar til lands at starvast.
 - Men skulu vit fáa ungar læknar higar, er neyðugt við góðum arbeiðsumhvørvi.
 Formaðurin í Giktafelagnum sigur, at reumatologiin er í einum avkróki á Landssjúkrahúsinum.
 - Í bíðistaðnum, sum er í gongini, er gjóstur og kalt. Har er ikki so frægt sum ein rímiligur stólur til fólk at sita á.
 
Nýggi bygningurin
 
Í samrøðuni, fellir prátið eisini á nýggja bygningin hjá Landssjúkrahúsinum.
 - Hvør sleppur at verða har? spyr Leila Solmunde ? og hon er skjót at svara sjálv:
 - Tað verður neyvan reumatologiin. 
 
Hon sigur, at í dag er tað soleiðis, at fólk skulu ikki vera innløgd longur. Alt skal ganga fyri seg á einum ambulatorii.
 - Hetta er eisini í lagi, tí soleiðis verða sjúklingarnir viðgjørdir í framtíðini. Men skal slíkt gerast, er neyðugt at menna ambulatoriið, soleiðis at tað, sum fyrr gekk fyri seg á seingjardeildini, má flytast til hesa loysnina, sigur Leila.
 
Eitt eldorado
 
Hon heldur, at tað hevði verið ógvuliga áhugavert, um ungir læknar fingu høvi at granska her hjá okkum.
 - Føroyar eru eitt eldorado at granska í, um bert møguleikar verða skaptir til tess. Skulu fólk koma higar til eitt útjaðaraøki, sum Føroyar eru, má nakað spennandi skapast her.
 Men, sigur Leila Solmunde, formaður í Giktafelag Føroya:
- Støðan í dag er hon, at bert 2/3 av tí, sum ein serlækni kostar, er sett av til økið. Tað kunnu vit ikki siga er at skapa møguleikar fyri batum hjá giktsjúkum í Føroyum.

 

 2003 - 2014 fremgang til elendighed

 

Overskriften: "Gigtsygdom er udpint og nedprioriteret" (i 2003) er romantisk sagt i henhold til situationen i dag, 13 år senere.

 

2003 ud fraLeila Solmunde artikel :

 

- Elin Mørkøre, speciallæge i reumatologi i perioden 1974 - 2000 var ansat i fuldtidsjob som gigtlæge + privat praksis, så hun som eneste reumatolog kunne dække behovet indenfor det reumatologiske speciale.

 

- siden 2003 har der kun været vikar funktion. Op til 5 dage ad gangen - med 6 ugers mellemrum. Der er 5 forskellige lægevikarer på skift. Ventetiden vokser.

 

- sengepladsen på B7 er reduceret fra 10 til 8 pladser og senere igen til 6

 

- nuværende udbygning af sygehus (2003) G bygning, er næppe kalkuleret til gigtbehandling. Visionært konkluderer Leila, at det er nutidens udvikling, at gigtpatienter ikke skal indlæges, men skal behandles ambulant. Derfor er det vigtigt, at ambulatorie fasiliteter og logistik udvides tilsvarende til nutidens behov.

 

2014

1. Som for 44 år siden, findes der kun 1 speciallæge i reumatologi på Færøerne. Denneskal dække behovet for mindst 2 speciallæger i reumatologi

 

2. Antal af senge på LS, i forhold til 2003, er reduceret yderligere fra 6 til 0. Istedet for at blive behandlet ambulant, i privat regi, skal akutte gigtpatienter nu indlægges, på en i forvejen overbooket gang på B6, LS.

 

Akut medicinsk ambulatorie på LS eksisterer ikke. Medicinsk afdeling B6 er defineret til bl.a reumatologiske patienter, men uden bestemt sengenormering.

 

Siden B7, medicinsk afdeling blev apoplexi afdeling (2012), har overbelastningsniveauet på B6 ligget på omkring 30%.

 

Medicinsk afdeling B6, fungerer udelukkende på grund af sygeplejerskernes dygtighed, tålmodighed og store entusiasme for deres fag. Disse problemer er en artikel for sig selv.

 

3. Varmtvandbassin til genoptræning af bl. a. gigtpatienter er, på grund ag manglende udluftningsfilter, lukket på syvende år. Adgang for Bechterew patienter til genoptræning på Klaksvik sygehus er slettet.

 

Min tid i rehabiliteringnævnet er udspillet, ekspertise ignoreres. Rehabiliteringprogram til gigtpatienter eksisterer ikke. Gigtpatienter har ikke adgang til klimaterapi, som f.eks. psoriasis patienter har, selvom der er flere gigtpatienter på Færøerne som ikke kan behandles medicinsk – disse har intet alternativ.

 

4. Lokale til gigtambulatorie blev (sammen med fysioterapi faciliteter i kælder af gamle A bygning) i juni 2008 flyttet til ny bygning, G3. Det vil sige at Leila Solmunde fejlprognoserede, men – ironisk nok - gigt ambulatoriet er placeret på ca 16 m2 lokale ved adgang mandag, onsdag og fredag 8 - 15.00.

 

5. Der er kun normeret 0,5 sygeplejerske med ekspertise i reumatologi. Fra 1. nov 2014 skal ambulatorie sygeplejerske, efter det nye koncept, bruge sin normering på sengeafdelingen (weekendvagt), med den omkostning, at hun skal afspadsere fra gigtambulatoriet.

 

6. Overenskomst mellem Meginfelag Sjúkrakassa Føroya og Foreningen af Speciallæger vedrørende anden speciallægehjælp end øjen- og ørelæge, Gældende fra 1. oktober 1982" er ugyldig, siden november 2011. Foreløbig "gentleman" aftale vedr. privat praksis fra 15. marts 2012, er aldrig efterreguleret, som aftalt.

 

Forslaget fra Figgjarmálaráðið om ny overenskomst, er et klart signal om, at det er et politisk ønske, at privat speciallæge praksis, efter 42 år skal lukkes ned.

 

7. Fra den 4. august kl. 8.00 skal jeg ikke kunne bruge lægemidler. Det vil sige at jeg skal forklare patientene, at de desværre "burde være kommet i går". Nu skal de på venteliste til behandling.

 

På lægekonferance den 18. juli 2014 blev problemstillingen vedr. reumatologi specialet diskuteret. Generel mangel på personale, dårlige faciliteterer, strategisk nedprioritering på den ene side, samt at privat gigtambulatorie, som alternativ for lægemangel, er blevet saboteret.

 

Nuværende arbejdsforhold inden for gigtspecialet på Færøerne opfylder ikke minimum kriteria for et medicinsk, fagligt og juridisk tilfredstillende niveau. Endnu mere frustrerende er det, at perspektiver til bedring af arbejdforholdene de kommende 3 år er pessimistiske.

 

Mandag den 21. juli 2014 har jeg opsagt min stilling som specialeansvarlig overlæge i reumatologi på LS fra den 1. januar 2015.

 

 

 LS fra reumatologisk synspunkt

"First you have to row a little boat..." - Richard Bode

 

Sigurð O. Vang, Landssygehusstjóri har klædt stillingen som sygehusinspektørsiden 1. marts 2011. Ingen af de 5 kritiske punkter, inden gigt specialet er blevet løst. Det sidste, punkt 6 (lange ventetider) blev signifikant reduceret, men ikke under sygehusregi. Sigurð O. Vang har i 4 år ikke vist interesse vedr. problemer med gigtspecialet. Tværtimod, er arbejdsvilkårene blevet endnu mere komplicerede - ofte på hans egen initiativ:

 

1.Som ansvarlig for den nye sygehusbygning H, projektansvarligt og koordinator til rehabilitering og genoptræning, har Sigurð O. Vang definitivt fravalgt hydroterapi faciliteter på LS. Bassin er vurderet som fagligt strategisk nødvendig i relation til primær rehabilitering, d.v.s. indlagte patienter er Landssygehusets opgave. Endvidere er ambulant (sekundær) rehabilitering, efter ændringer fra 1. juni 2015 en sygehusopgave, d.v.s. ikke en kommunral opgave som nuværende.
Dette medfører at borgere, som geografisk tilhører Landssygehuset, vil blive diskrimineret, ifølge nuværende perspektiv, vedrørende faciliteter på sygehusene. På Klaksvíkar og Suðuroyar sygehus er der bassin faciliteter.

 

Sigurð O. Vang stjóri, fik ordre fra HMR om omgående at genåbne bassin til genoptræning på LS (8. april 2014). Dette blev ignoreret og bassin er fortsat lukket.

 

2. Man har på "højt ledelses niveau" taget beslutning om at kvalificeret gigtsygeplejerske – som i forvejen er undernormeret (20 arbejdstimer/uge)- skal bruge en del af sin arbejdstid på sengeafdelingen, med kompensation at afspadsere fra ambulatoriet, som er stigmatiseret i forvejen.

 

3. Restriktion på forbrug af biologisk medicin blev diskuteret første gang i juli 2008, men på et mere sofistikeret niveau. (artikel herom findes på "in.fo" hjemmeside, skrevet af Leila Solmunde, som MBF forman (Áki Bertholds en journalist, 10.07 2008 15:12).

 

Igen i 2011 blev samme problemstilling vedr. medicin, diskuteret på et møde med HVR, initiativ fra Sigurð O. Vang, (Heilvágsraðið) hvor jeg, blant andre var inviteret. Konklusionen var dengang, at restriktioner på biologisk behandling kan ikke komme på tale, på grund af etiske og økonomiske aspekter på samfundet (såkald "cost benefit").

 

3. juli 2014 sender Sigurð O. Vang, nevndarformaður i Heilivágsráðnum mail til bl.a. undertegnede, hvor han informerer os om, at fra den 4. august kl. 8.00 har man ikke lov til at starte behandling med 10 navngivne lægemidler, medmindre der er livstruende indikation. Heraf er der 5 biologiske præparater som bruges til bl.a. gigtbehandling. I tilfælde af at der ikke findes andre behandlingsmuligheder, skulle patienter på en foreløbig venteliste - på ubestemt tid.
Fra lægelig synsvinkel, drejer dette sig om en usympatisk og k
ynisk provokation uden social eller etisk sensibilitet. Disse afgørelser kræver pondus svarende til Kim Jong Un. Mere end 3 år efter Sigurð O. Vangs tiltræden burde han kende sit mandat. En sådan diskrimination af patienter - selekteret før og efter 4. august kl. 8.00 - modstrider WHO etiske lov. Der findes ikke et europæiskt land, hvor læger i dag skal finde sig i sådan en situation, hvor man skal forklare patienten, at han kom en dag for sent til at kunne få en tilfredstillende behandling.

 

Jeg er ligeglad med hvem der repræsenterer Heilivágsráði. Det er hverken Sigurð O. Vang, farmakologer, økonomer eller andre læger, som skal behandle gigtpatienter og nægte patienterne tilfredsstillende behandling.

 

Man kan principielt i teorien, på højt politisk niveau, tage beslutning om at stoppe med biologisk behandling for alle patienter, uden diskrimination. Men dette kræver en rigtig god grund på en bred politisk platform fra flere instanser.

 

 4. I relation til gigtambulatoret, så var iøvrigt det eneste, som havde Sigurð O. Vangs interesse, bestemmelsen om hvor meget leje jeg skulle betale til sygehuset for brug af sygehuslokale og udstyr. Efter flere forhandlinger, blev jeg inkaldt til møde den 7. februar 2012 med Ingi Mittun fyrisitingarleiðari. Der blev det diskuteret, om jeg skulle betale procenter af beløb som Heilsutrygd betaler, fast månedligt beløb, eller om jeg skulle registrere mit forbrug af sprøjter, kondomer, tamponer o.l og derefter betale svarende til forbrug af materiale.
Det viste sig dog, at Ingi Mittun ikke har mandat til at bestemme. Han skulle referere tilbage til
Sigurð O. Vang, som bestemmer. Spild af tid på bagateller.

 

5. Et stort problem i sygehusets ambulatoriefunktion er, at der er mange patienter som ikke møder til aftalt ambulant tid, uden at melde afbud. Da jeg konsulterer Sigurð O. Vang herom, kommenterer han, at dette ikke er hans problem.

 

6.Til gengæld så kunne Sigurð O. Vang rådgive mig om, hvorledes jeg skulle øge effektiviteten i gigtambulatoriet. Han mente at jeg skulle lave brugervejledning (instrukser) til praktiserende læger om, hvordan man henviser gigtpatienter til sygehuset, og hvordan man håndterer dem i kommunelægepraksis.

 

I Sigurð O. Vangs verden er patienter at sammenligne med køleskabe. Instrukser følger med, der mangler kun garanti certifikat. En sådan instruks for gigtpatienter i kommunelægepraksis eksisterer ikke.

 

Den 16. oktober 2014 arrangerede jeg et møde, hvor alle praktiserende læger på Færøerne var inviteret til temadag i "Reumatologi". Vores gæst var prof. Ulrik Tarp, ledende overlæge på Århus Universitet Hospital og formand for RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) - noget lignende Heilivágsráði på Færøerne. Dagen efter var prof. Tarp på besøg på sygehuset, hvor jeg bl.a. har brugt hans ekspertise til diagnostik og behandlingstrategi vedrørende et par komplicerende patient forløb.

 

Dette besøg, af dansk RADS formand og ledende overlæge fra Århus Universitet Hospitals gigtafdeling, burde kunne give en masse gode råd og information til det færøske Heilivágsráð. Det viste sig dog, ikke at være nogen interesse fra Heilivágsráðis side. Ekspertise skaber åbenbart kun problemer og forvirring.

 

Noget af det som Sigurð O. Vang har besvær med at forstå, er at mange informationer findes på Google, men videnskab og erfaring kan ikke googles.

 

Det er utvivlsomt, at Sigurð O. Vang har organisatoriske og realisatoriske kvaliteteter. Hans første opgave relateret til sygehus virksomhed, at organisere forskningsaktivitet, har han klaret suverænt og imponerende effektivt.

 

At lede et sygehus er væsentlig mere kompliceret. Som sygehusdirektør ligger Sigurð O. Vang som fladlus mellem to negle.

 

Han er ikke i stand til, korrekt at informere den politiske struktur om den rigtige problemstilling, dette modstrider hans perception om loyalitet. Dette er initial induktor af krise inden for f.eks. mammografi og gigtspecialet.

 

Mosesaktigt, propagandinsk, unilateral pamfleter "kunning fra sjúkrahúsleiðslu" er eneste komunikationsmodul med sygehuspersonale, ingen feed back. Ingen kommunikation med underordnede og ingen konflikt eller konfrotation med overordnede Dette er opskriften til lang overlevelse.

 

Strategisk vigtige problemer bliver som regel banaliseret og pedantesser bliver glorificeret. Ved fokusering påExcel-verdenen er der skabt en barriere mellem sygehus, personale og ledelse. For lille/ingen troværdighed eller respekt for medicinsk faglig ekspertise. Arrogance er ikke godt som erstatning for manglende erfaring, eller dækning for usikkerhed, men kan udvikle sig som side-effekt af en karriere som ikke er bygget op fra bunden.

 

At være leder er en arvelig evne, som alle andre talenter. Det kan dyrkes, men ikke læres. Denne evne er ikke baseret på junk-literatur fra lufthavnskiosken. Loyalitet, engagement, kreativitet, kompetance og ambitioner er ikke nok. Et sygehus er en følsom institution baseret også på humanistiske kvaliteter, etisk sensibilitet og empati.

 

Sigurð O. Vang blev kastet i en vulkan af funktioner, som udover engagement kræver enorm erfaring og ekspertise:

 

- sygehusinspektør- ny sygehus bygning H ansvarlig - formand i HVR (Heilvágsraðið) - forskningsansvarlig på LS - rehabilitering/genoptræning udviklings konceptrådgiver hos HMR

 

Ved siden af ovennævnte funktioner er Sigurð Ó. Vang engageret i flere bestyrelser, bl.a. bestyrelsesformand iP/F Fiskaaling. Det er nok ledende funktioner til at udvikle omnipotent delirium.

 

Såfremt lakse-produktion er konceptueret på samme måde som sygehuset, forventer man at opleve en ny art af laks som ikke skal fodres, vejer 20% mere en almindelig laks, men som ikke kan spises - der er kun ben og skrab.

 

Sygehusledelse og sundhedsektoren iøvrigt er gennem det seneste årti vokset til en utransparent, bureaukratisk mastodont.Sygehusledelse er inkapsuleret i floskler skrevet i "Nostradamus sprog" om mission, vision, trygd og dygd, extasy, fantasy, tiffany..... og patienter i fokus.

 

Plastik trekant stativer, som ligner toblerone, med fraser om sygehus-strategi, er plantet rundt omkring i alle sygehusets lokaler. Det samme findes også på fladskærm displayer rund omkring på sygehuset. Teori, uden praktisk betydning. Fra min vinkel, som speciallægeansvarlig overlæge, er dette kun en provokerende mantre, patienter er ikke i fokus. Hvis patienter virkelig er i fokus, burde der i stedet for "vission og mission brainwash" stå f.eks: "Kære patient. Ventetid i gigtambulatoriet er 11 måneder, men vi gør en indsats for at reducere denne til 3 måneder."

 

Sygehuse som organisation er struktureret således, at ekspertisen ligger hos fagligt personale, ikke på ledelses niveau. Det er sygehusledelsens opgave at konsultere sig med ekspertisen og sikre sig at fysiske og økonomiske rammer til sygehusfunktionerne er optimaliseret.

 

Her er det omvendt. I stedet giver ledelsen ordrer, ofte urealistiske og tragikomiske som i praksis ikke kan realiseres. Malplacerede irrelevante eksperter er engageret i sygehus-ledelsen til at fabrikere, ikke for at løse problemer.

 

Virituel perception om sygehus organisation er baseret på opskrift efter New Public Management projekt(tilfredshedsundersøgelser evalueringer, standarder og procedurer).

 

Uddannelse og forskning er en stor prioritet for sygehusledelsen. Det er dog frustrerende, at grunduddanelse ikke kan bruges på tilfredstillende niveau, samtidig med at sygeguspersonalet bliver stimuleret til at uddanne sig videre (bachelor, Ph.D, DVD).

 

Forskning er den mest avancerende prestige aktivitet, efterfulgt af et velfungerende lægeligt klinisk arbejde. Selvom jeg er engageret i forskning, synes jeg det er dobbeltmoralsk at bruge ressurser på forskning før grundfunktionerne på sygehuset fungerer på en tilfredstillende måde.

 

Skal jeg sige til en sygemeldt patient, med aktiv gigtsygdom, at han skal vente i 11 måneder, fordi det er vores fokus at lave forskning. Det mest aktuelle forskningsemne inden reumatologi på Færøerne for tiden er: "Hvor lang tid kan gigtpatienter finde sig i kunstig skabt elendighed, før de går amok?"

 

Det faktiske ledelsebillede på LS er, at vicedirektøren er ansat halv tid og er ellers bosiddende i Norge. Økonomilederen bor i Danmark, hvorfra han passer LS’s budget og sygehusinspektøren, har mange interesser og funktioner bl.a. inden for lakseindustrien.

 

Sigurð O. Vangs resultater, præsenteret i Excel er brilliante:

 

- LS er eneste europæiske offentlige sygehus med overskud. - antal af ambulant aktivitet på LS slår rekord hvert år. - der findes nu 5 speciallæger mere, end for 5 år siden. Vi har aldrig haft så mange læger som nu.

 

Dette er lige så anvendeligt i et gigtambulatorium, som at der i år findes 5 tons mere kartofler på Færøerne end for 5 år siden.

 

Ùtvarpstiðindi, 12. nov 2014. kl. 12.20 - Sigurð O. Vang som sygehusinspektør

 

"Der er nødvendigt at undersøge udbetalinger til speciallæger og definere hvad sundhedsvæsnet, og hvad Heilsutrygd skal betale. Derudover, om der er behandlinger, som burde dækkes af brugerbetaling. Behandlingprivatisering som hos tandlæger er måske en løsning." siger Sigurð O. Vang, sygehusinspektør.

 

For knap 4 år siden, da Sigurð O. Vang blev sygehusinspektor, nævnte han under en uformel samtale, brugerbetaling som en ide omkring problemløsning. Dengang tænke jeg, at han er ny, har ingen erfaring i sundhedsproblematik. Med tiden vil han forstå, hvad gigt er og hvorfor der er brug for privat gigtambulatorie. Nu 4 år senere er der intet nyt. Sigurð Ó. Vang’s holdning er uændret - han har akkurat intet lært om gigt.

 

Gigt er en sygdom som alle andre sygdomme, ikke luksus. Man er ikke syg af gigt fordi man ikke har børstet tænder. Privat gigtambulatorie er produkt af, og supplement til lægemangel. I tilfælde af at sygehuset fungerer på tilfredstillende niveau, ville der ikke være behov for privat gigtambulatorie. Gigtspecialet og patienter skal ikke diskrimineres i forhold til andre specialer/patienter. Hvis brugerbetaling skal indføres for gigtpatienter, skal alle andre patienter også betale, inklusiv hjerte, kræft og alle andre patienter. Alle eller ingen.Endnu mere ironisk nævnes privat sygeforsikring som moderne alternative til insufficuent almen sundhedsektor. Gigtpatienter kan principielt ikke tegne privat sygeforsikring, de er syge i forvejen. Gigt er en sygdom, ikke luksus. Sigurð O. Vang har ikke mandat til at diskutere brugerbetaling eller privat forsikring. Hans arbejde omhandler kun sygehuset.

 

Útvarpstiðindi, 13.nov 2014. kl. 18.00, dagen efter dementerer Karsten Hansen spekulationer omkring brugerbetaling.

 

I Sosialurin, den 12. januar 2015, det vil sige 2 måneder senere, dementerer Karsten Hansen sig selv, og tager initiativ til at ændre lovgivningen for Heilsutrygd. Hvem misinformerer eller manipulerer med landsstýrismanden?

 

 

 

 

 

 Heilsutrygd fra reumatologisk synspunkt

Citat fra Heilsutrygd hjemmeside:"Heilsutrygd er ein almenn heilsutrygdarskipan, sum m.a. tryggjar føroyingum ókeypis atgongd til kommunulækna og serlækna"

 

I 2012 var de offentlige udgifter til privathospitalene i Danmark 723 mio kr, svarende til 6,5 mio kr. efter færøske forhold. Kringvarp Føroya blev, på HMR initiativ, orienteret omkring beløbet, som Heilsutrygd udbetaler som honorar til speciallægernes "private" praksis:

 

Ùtvarpstiðindi, 9.nov 2014. kl. 18.00 og Ùtvarpstiðindi, 10.nov 2014. kl. 12.20 Jan Danielsen, direktør i Heilsutrygd

 

"Udover almindelig løn til læger, betaler sundhedssektoren flere millioner ekstra til læger til privat konsultation som læger udfører efter arbejdstid på sygehuslokaler. Kringvarp Føroya har fra HMR en oversigt over, hvor meget Heilsutrygd betaler til speciallæger. I 2013 er der udbetalt godt 4,3 mio kr. i alt. Øjenlæge, ONH læge og gigtlæge nævnes som en stor post fra HT. Gigtlægen fik godt 700.000 kr. Dette er mere end en fordobling siden 2011, da gigtlægen fik godt 322.000 kr.

 

Karsten Hansen vil ændre lovgivningen og undersøge, hvor der er behov for læger. Hvad skal henholdsvis sygehus og Heilsutrygd betale. Loven skal reguleres, så at Heilsutrygd ikke pr. automatik skal betale, siger Jan Danielsen.

 

Hvis alle speciallæger kan behandle patienter, efter henvisning fra praktiserende læge, og Heilsutrygd skal betale automatisk, hvordan kan det så gå til, at Heilsutrygd fra juni -november 2010 sendte ubetalte fakturaer retur?

 

Der er omkring 1500 patienter registreret i gigtambulatoriet.De, som er behandlet i privat regi, er mere komplicerede, eller akut syge, og kan ikke vente til ambulant tid i sygehusregi (lang ventetid). Ellers drejer det sig om identiske problemstillinger og samme patientgruppe.

 

Alle patienter betaler til Heilsutrygd. Det svarer til, at det er minimum 5,1 mio kr som borgere, behandlet i gigtambulatorie, betaler til Heilsutrygd.Ud af dette betaler Heilsutrygd til speciallægebehandling, hvis sygehuset ikke har faciliteter eller bemanding til sufficient patientbehandling. Det vil sige, borgerne betaler allerede selv for behandling hos speciallæge i reumatologi!

 

For behandling hos speciallæge i gigtsygdomme (privat) har Heilsutrygd betalt følgende:

 

 

2011

335 026,69 kr.

795 ambulante kontakter

421,03 kr. per kontakt

2012

474 932,91 kr.

768 ambulante kontakter

619,20 kr. per kontakt

2013

700 323,65 kr.

1.239 ambulante kontakter

565,23 kr. per kontakt

2014

719 571,98 kr.

1.511 ambulante kontakter

476,22 kr. per kontakt

 

 

Alle kontakter er realiseret uden for vanlig arbejdtid, d.v.s. om aftenen og i weekender, Der er afsat 60 min til patienter som er nyhenvist og 30 min til patienter ved kontrolbesøg. Jeg har ikke arbejdet fra oktober 2011 til mars 2012 på grund af obstruktion fra Heilsutrygd. I periode 2012 - 2014 er pris pr. kontakt faldende. Indirekte kan man derfor beregne, at patienter i behandling er i bedring (mindre behov for ekstra ydelser, som ultralyd diagnostik, ledpunktur og andet)

 

Derudover “glemte” Heilstutrygd/HMR at informere om, at udbetalingen på 700.000 kr. til gigtlæge ikke er bruttoløn. Der er en række udgifter forbundet med at privat ambulatorie kan fungere (leje til LS lokale, honorering til sekretærarbejde o.s.v.).

 

Ambulatoriet på sygehuset koster estimeret 833,33 kr pr. kontakt. Patienter i privat ambulatorie er de samme som i sygehus regi og behandlingskvaliteten i privat og offentlig regi er den samme. Privat ambulatorie er ikke privatisering af sundhed, så længe patienter ikke selv skal betale for behandling.

 

1. juli 2014 har Figgjamálaráðið lavet et forslag til overenskomst for serlæknafelagið om privat speciallægehjælp:

 

·       Takster af ydelse bliver reguleret 2 gange årlig erfter Dansk speciallæge forenning.Takster her på Færøerne skal dog ligge 24% under FAS, vores lægeforenings takster. Der er muligt at vi som speciallæger, er 24% dårligere end vores danske kollegaer. Jeg synes dog at dette er noget somJørgen Niclasen og Jan Danielsen helst skal kunne bevise.

·        

·       maksimal honorerings beløb på 206 156,00 kr/år.Ifølge Jan Danielsen har danske sygehuslæger, der også har privat praksis, et loft på kr. 206 156,00 kr/år. Hvad skal jeg, i praksis gøre i starten af april måned? Skal jeg meddele patienterne, at de først kan komme til i konsultation/behandling til januar næste år?

·        

·        henvisningene til privat amb. skal realiseres inden 4 uger fra henvisnings dato. En behandlingsgaranti på 4 uger kan ikke realiseres på Færøerne. Som eksempel kan nævnes, at jeg havde 80 nye henvisninger, da jeg kom hjem fra ferie 16. sept i år. I forvejen var alle tider, frem til 15. oktober booket.

·        

Dette tilbud er intet andet end en respektløs provokation, med det eneste mål at "lukke dørene" for privat speciallægefunktion på Færøerne. En funktion som i 42 år har været den billigeste og mest effektive erstatning for mangel på speciallæger.

 

Jan Danielsen kan ikke bestemme hvor meget speciallæger kan eller skal arbejde. Dette er udelukkende begrænset af hvilket behov der er for lægelig hjælp. Jan Danielsen henviser til dansk overenskomst, men der er forskel på færøske og danske forhold.

 

I Denmark er der 250 speciallæger og over 600 sygeplejersker specialiseret i gigtsygdomme. Endvidere er der en række reservelæger knyttet til gigtspecialet. Der er specialsygehus i gigtsygdomme (Gråsten) Kommuner arangerer rehabiliteringscentre og programmer. Klimaterapi i Montebello i Spanien, som er under Frederiksberg kommunes ansvar. DANBIO register o.s.v.
I Midtjylland region er der 1 specialæge i gigtsygdomme i sygehusregi pr. 50 000 borgere, d.v.s. som på Færøerne, men der er også 3 specialuddannede sygeplejersker tilknyttest. Der er 3 privat klinikker i regionen, og i tillæg alt andet som er nævnt ovenfør.

 

Man har limiteret hvor meget fastansatte speciallæger på sygehuse kan arbejde og fortjene privat. Begræsningen er fastlagt p.g.a. at der i Danmark findes flere gigtklinikker som kun arbejder privat. Limitering af sygehus læger sikrer, at de private kan overleve.

 

På Færøerne er en speciallæge i reumatologi og intern medicin. Denne er reumatologisk specialeansvarlig på LS, behandlingansvarlig for dermatologiske patienter i biologisk behandling, rehabiliteringansvarlig på medicinsk afdelingen L.S og forsknings engageret. Desuden er 0,5 sygeplejerske normeret til gigt ambulatoriet, 1 lægesekretær, intet lokale, ingen mulighed for privat aktivitet, som erstatning for lægemangel, ingen varmebassin, ingen DANBIO register, ingen klimaterapi, men en hel batalion af ambitiøse mediokriteter, som vil bestemme uden at tage ansvar.

 

Privat speciallæge ambulatorie er, af en eller anden grund, ikke et populært koncept på Færøerne. Dette er ikke nyt, det er velkendt tilbage fra 2010 - 2012.

 

Inspireret af Jan Danielsens brok om, at han ikke kan styre udgifter på 700.000 kr, er der i budgettet for 2015 flyttet 2 mio kr fra Heilsutrygd til LS for at finde en løsning på manglen på speciallæge i gigtsygdome.

 

På grund af ovenfor beskrivede problemstillinger har jeg efter den 15. oktober 2014 opgivet at "plyndre" penge fra Heilsutrygd og modtager ikke flere henvisninger fra praktiserende læger i såkaldt "privat regi". Patienter skal herefter kun visiteres til gigtambulatorie på LS.Jeg tænkte på at skrive "Lukket p.g.a. rigdom" på dørene, men problemet er, at der ikke har været en dør til gigtambulatorie siden 2008.

 

 

 Ansvar, Politik og Pragmatik

23 februar 2015 vil Karten Hansen, landstyrismand ceremonialt sætte første spadei jorden til den nye sygehusbygning H, som efter planen bliver taget i brug i 2019.

 

Hvordan vil den nye sygehusbygning se ud i 2019, uden byggeplads, uden normering af arbejdkraft, restriktion af forbrug af byggemateriale og bureaukratisk sabotage? Dette kan sammenlignes med hvad sker for gigtspecialet på Færøerne.

 

1. oktober 2008 begyndte jeg at opbygge reumatologien på Færøerne - nu 6 år senere er reumatologien parkeret på samme sted. Med de forudsætninger, at der kun er 1 speciallæge, dårlige faciliteter og logistik, samt ingen forståelse fra sygehusledelse og politiske strukturer.

 

I intervaller: nov 2011 - okt. 2012 og marts 2013 - oktober 2014 har gigtambulatorie alligevel fungeret.

 

 Dokumenteret:

·       reduktion af ventetiden på tilfredstillende niveau

·        

·       etableret akut gigtambulatorie med intensiv opfølgning

·        

·       hundredevis af forsømte og udiagnosticerede patienter blev sat i behandling

·        

·       behandlingmonitorering og efterjustering var sufficient.

·        

·       fra økonomisk aspekt, LS sparer 1.5 mio kr/årlig (læge, sygeplejerke, lægesekreter). Privat gigtambulatorie bruger lokaler rationelt om aftenen og weekend, og betaler leje herfor. Sundhedsektor har sparet 800.000 kr/år. Forbruget af biologisk behandling i reumatologien, korrigeret til færøiske forhold er ca 3 mio kr/år mindre på Færøerne end i Danmark.

·        

Jeg ved ikke, hvor stor besparelsen er på sygemelding, invaliditet, førtidspension, unødvendig indlæggelse, samt behandling i udlandet. Men marginal omkostninger for samfundet, er uden tvivl betydningsfulde. Det kunne godt blive endnu bedre, hvis der var flere, som blæste i samme pibe på samme side.

 

Inden for sundhesektoren findes der 7 pengepuljer relateret til gigtbehandling:

 

·       sygehus (personale, sengeafdeling)

·        

·       Heilsutrygd

·        

·       forbrug af medicinsk behandling

·        

·       behandling i udlandet

·        

·       sygemelding

·        

·       invalidepension

·        

·       hjemmehjælp, hjælpemidler, genoptræning/klimaterapi.

·        

Paradoksalt, at et land med 50.000 borgere ikke kan opbygge en transparent sundhedssektor. Ingen kan koordinere ovenfor nævnte puljer med fokus på den mest effektive og økonomisk rationelle ydelse. Bolde kastes imellem LS og Heilsutrygd, mens HMR er passivt, uden interesse.

 

Økonomiske resourcer i det færøske sundhedvæsen er kun et "relativt" problem.

 

F.eks:

 

·       Forvagten på Klaksvik og Suðuroy sygehus koster 140 000 kr pr. uge. Dette er, for ikke specialkvalifiserede læger, det mest lukrative job indenfor den danske sundhedssektor. Udover forvagt funktionen, er der tale om udgifter til andet vagtpersonale med lav, eller ofte ingen aktivitet i vagten.

·        

·       Sygehus akreditering efter dansk sygehus kvalitets model, skulle koste 8 mio kr. Slut pris estimeret til 16 mio kr. Formålet med kvalitetsarbejde og akkrediteringen er at sikre en struktureret kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Dette viste en, efter dansk erfaring, unødvendig økonomisk overbelastet sygehussektor med meget bureaukrati.

·        

·       Ny sygehus bygning for 350 mio kr, estimeret slutpris på knap 500 mio kr. Imponerende futuristisk arkitektur og harmoniseret autentisk færøisk design, men uden bl.a sufficient fysioterapi, ingen bassin til genoptræning af de mest komplicerende patienter, antal af senger uændret i henhold til nuværende. Projektet om nyt sygehus logo er "Design kan helbrede - strategi", men hvad med lægemidler, funktionalitet og kvalificeret personale?

·        

·       For tiden bygges demo rum som skal simulere sengestuen på det nye sygehus. Senere skal disse rum rives ned, omkostninger på 2.5 MIE. Ifølge oplysninger har 10 til 12 kontorfolk brugt et halvt år til sygehusets ny hjemmeside! De burde hvile sig resten af året.

·        

Nok af ressourcer, men hvordan bruger man disse?

 

I relation til gigtspecialet på Færøerne har man oplevet paradoksale situationer, som ikke kan argumenteres for rationelt. Nogle spekulationer kan ikke undgås:

 

·       Under hvilken argumentation vil HMR hellere betale 2 mio kr. til noget, som ikke kan fungere (ansøgning efter en speciallæge som ikke findes og ikke kan placeres) i forhold til 700.000 kr. til noget, som fungerer (Heilsutrygd - privat)?

·        

·       Gigtbehandling er dyr. Hvis der ikke er en fastansat speciallæge i gigtsygdom, forventes der automatisk et mindre antal af patienter, som skal i medicinsk behandling. Sparer man således på læger og samtidig på udgifter til medicin?

·        

·       Er krisen om privat speciallæge ambulatorie iscenesat p.g.a. lobbyistisk interesse med henblik på at fåborgere til at investere i privat sygeforsikring?

·        

·       Der har aldrig været så mange speciallæger på Færøerne som nu. 5 mere end for 5 år siden. Hvor meget mere administrativt og kontorpersonale er der ansat i sygehus/HMR ledelse nu, i forhold til for 5 år siden?

·        

Citat: Udredningsgaranti "Den 1. september 2013 trådte udredningsgarantien i kraft. Alle patienter, der er henvist til udredning på sygehus, har ret til dette inden for 30 dage fra den dag sygehuset modtager henvisningen. Undtaget er de patienter som skal udredes under kræftpakker, hjertepakker og andre livstruende sygdomme. Regionen skal sørge for at udredningen foregår på et andet sygehus, enten privat eller offentlig".

 

De fleste færøske læger, er uddannet og arbejder efter dansk standard og sundhedstyrelsens normativer. En kløft imellem arbejdsforhold på Færøerne og Danske Sundhedstyrelses krav om behandlingskvalitet, er årsag til frustrationer.

 

Problemløsningen er, at acceptere den faglige ekspertise, eller at HMR etablerer selvstændig sundhedstyrelse, med deres egne normativer og regler.

 

Vi er et demokratisk samfund hvis fremtid er baseret på videnskabelig argumentation, ikke på management, eller politiske karrierer.

 

Da der for 3 år siden blev samlet 700 underskrifter til Karsten Hansen, blev der under politisk pres, accepteret en foreløbig gentleman-aftale som problemløsning. I dag er problemet uændret, kun 2 uger senere har man glemt, hvorfor underskrifterne dengang blev samlet. Forklaringen er simpelthen, at problemet i 2012 blev foreløbig løst, under politisk argumentation – ikke på argumentation baseret på faglig ekspertise.Man kan sagtens kompomitere borgerlig selvdignitet igen og samle underskrifter, men uden accept af faglig ekspertise forbliver problemet uløst.

 

Skal vi bygge sundhedvæsnet til læger, politikere eller patienter? Karsten Hansen, landstyrismand mener det sidste. Det mener vi læger også, men vi kan ikke trives hvis patienterne ikke trives og omvent! Om politikere trives, viser sig ved valg hvert 4 år.

 

I dag, 6 år efter at jeg tiltrådte som speciallæge,er jeg i klemme i en paradoksalt situation, hvor jeg ikke kan bruge min faglige ekspertise på ansvarligt og tilfredstillende niveau. Jeg kan ikke ændre system, struktur, politik eller rammer.

 

I nuværende ramme kan reumatologi på Færøerne ikke fungere.Fra flere aspekter vil jeg ikke tillade mig at fortsætte under værende forhold. Læger kan ikke købes på ebay, få skiftet batteri indimellem og så bare fungere. Speciallægefunktionen kan ikke kun baseres på lægen, hvad med logistik?

 

1. Ifølge dansk statistik har hver 8´ende borger gigt. På Færøerne ligger forekomsten af gigtlidelser endnu højere (arvelige faktorer, industri og klima).
Gigtsygdom er på Færøerne et tabu tema fra fortiden, ofte identifiseret med dovenskab – en af de 7 kristne dødssynder. En person som f.eks ikke gider stå op af sin seng, for at lave noget fysisk med sin krop. Jeg kan forestille mig, at hvis man var gigtlæge for 500 år siden, ville man blive brændt som heksedoktor.
Videnskabeligt, var gigtsygdom et mysterie, limiteret diagnostistiskt og behandlingsmæssigt. Man taler helst ikke om sygdom, som ikke er livstruende, ikke kan ses, eller behandles effektivt. Gennem de sidste 6 år har jeg set og behandlet mange forsømte patienter med 20 -30 år af aktiv, men udiagnosticeret og ubehandlet gigtsygdom. Hele familier er epidemisk ramt af gigt i en eller anden form. Der er beskrevet over 200 forskelige gigtsygdomme.
Forudsætningen for problemløsning inden gigtspecialet er anerkendelse fra det færøske sundhedvæsen, at GIGT ER DEN MEST UDBREDTE FOLKESYGDOM PÅ FÆRØERNE, og at den angriber alle aldersgrupper fra 0 år.
 
Gigtspecialet og gigtpatienter kan ikke diskrimineres i relation til andre medicinske sygdomme, som hjerte, diabetes eller kræftsygdomme. Selv om sygdommen ikke er direkte livstruende, er det den mest invalidierende sygdom, på arbejdsmarket i vores verden. Årsagen til gigtsygdom er ikke relateret til livstil. Risikofaktorer er som oftest arvelige, stress relateret, eller ukendte, d.v.s. at patienterne har ikke skyld i deres sygdom.

 

Der er invalidiserende faktorer relateret til gigtsygdom. Smerter og træthed som ikke kan objektiviseres, uanset hvor mange moderne diagnostiske tekniker der er til rådighed. Normale blodprøver og billedediagnostik udelukker ikke sygdom. Diagnose stilles i visse tilfælde efter diagnostiske kriteria, baseret udelukkende på lægelig specialist ekspertise.
 
En gruppe af lægemidler til gigtbehandling er dyre. I relation til "marginal omkostninger" på samfund, set i relation til pris - behandlingseffekt (konsekvenser på arbejdsmarked og alternativ til medicinske behandlingsudgifter), så drejer det sig om en investering og en besparelse, selvom det er en dyr behandling.

 

Jeg er uddannet til at arbejde inden for et nedprioriteret speciale. Men her er problemet ikke kun nedprioritering, her drejer det sig om chikane.

 

2. Gigtsygdom kan i dag behandles effektivt. Tidlig diagnosering=bedre behandlingsmuligheder. Lægemidler til behandling af gigt er bivirkningsmæssigt potentielt komplicerede. Hvis de ikke er korrekt ordineret og monitoreret, kan nogle præparater for gigtbehandling, i enkelte tilfælde, fremprovokere uønkende bivirkninger og - i ekstreme tilfælde - livstruende komplikationer. Dette er blandt andet, på grund af påvirkning af immunforsvar og efterfølgende risiko for infektioner.
Fra et lægeligt synspunkt, så er det lettere at tage risikoen, og ansvar, for bivirkninger i tilfælde med direkte livstruende sygdom, som f.eks kræft, end det er ved gigt, som ikke er livstruende, men er en livskvalitets truende sygdom.

 

Specialist behandling kan kun praktiseres under specialistregi. På grund af utilfredstillende opbevaringsfaciliteter på sygehuset, er Færøerne det eneste land, hvor biologiske lægemidlerskal hentes på apoteket. Det drejer sig om såkaldt sygehus medicin, som principielt kun kan udleveres under sygehus regi, aldrig fra apoteket. Dette kan være med til at give en falsk sikkerhedfornemmelse for patienter, risko for utilstrækkeligt kontrolniveau og potentielle komplikationer.

 

Gigtpatienter er ofte unge menesker. Heldigvis kan gigtsygdom behandles i dag, men på grund af ny medicinsk behandling, og i forhold til 1973, da man udarbejdede overenskomst om privat giktambulatorie, er det lægelige ansvar meget højere i dag. Behovet for regelmæssig kontrol er også meget større.

 

Kan man stoppe behandling?
Skal man stope behandling?
Skal man øge, tilsætte eller ændre behandling?

 

3.Jeg blev rekrutteret af L.S i 2008 som speciallæge i reumatologi og siden 1. maj 2010 som specialeansvarlig overlæge i reumatologi med det formål, at opbygge reumatologi specialet på LS/Færøerne. Min uddannelse er konceptueret på forhånd til færøske behov. Gigtspecialet er ikke druknet i patientantal på grund af lægemangel men på grund af bureaukrati.

 

4. Siden 2007 har der ikke være varmebassin på LS. Siden 2008 har der ikke været ambulant lokale til reumatologi på LS. Gigtpatienter har ikke organiseret adgang til klimaterapi. Træningsprogram/mulighed - især i relation til Spondylarthritis/Mb. Bechterew, som er et epidemisk problem på Færøerne - eksisterer ikke, tilbud fra Klaksvik Sygehus er lukket for flere år siden. Der er ingen faste reumatologiske senge på sengeafdelingen. I nutidens reumatologi er der heller ikke behov for sengepladser, det drejer sig om et speciale med overvejende ambulant aktivitet, d.v.s. gigt speciallæge arbejdsplads er ambulant lokale.

 

Skulle man finde en ekstra gigtlæge, hvor skal denne placeres?

 

Efter 6 år har L.S’s ledelse ikke været i stand til at tilrættelægge og skabe de minimum nødvendige arbejdvilkår til 1 eksisterende gigtlæge og 0,5 sygeplejerske. Nu søges 1 læge til + 1 sygeplejerske + 1 lægesekreter + 1 ultralyd.... alt x2?? Jeg vil gerne vide, hvor i ambulatoriet jeg selv burde placeres efter 6 år?

 

5. Det bliver ignoreret, at der ifølge " Álit um viðgerð av gigtasjúklingum", udgivet i december 2006 af Heilsumalaraðið, bliver sagt at der er brug for 2 gigtlæger på Færøerne. Ved denne anerkendelse ville jeg bedre kunne argumentere for, hvorfor der er brug for op til 40 ekstra arbejdstimer om ugen i gigtambulatoriet. Indrømmelsen af, at der er brug for mere end 1 speciallæge i gigtsygdomme har indtil nu, ingen økonomisk indflydelse på LS budget. "Ekstralægen" var finansieret af Heilsutrygd. LS fik udlejet sine lokaler, som ellers står tomme om aftenen og i weekenden.

 

6.Min opsigelse fra den 1. januar 2015 blev sendt den 21. juli 2014 til Bjarni á Steig, ledende overlæge, medicinsk afdeling L.S og og Anders Bøgesvang, varastjóri L.S.

 

Problemstillingen vedr. opsigelsen har vi diskuteret på et møde den 29 okt. 2014. Vi var enige om, at problemet vedr. reumatologi ikke kun er mangel på speciallæge men også stigmatisering fra LS side i forhold til faciliteter, logistik og økonomi.

 

Vi har også diskuteret evt. omplacering af reumatologispecialet til Klaksvik Sygehus. Dette blev også diskuteret i 2010 på HMR niveau, efter initiativ af Axel V. Johannesen, daværende landstyrismand i HMR. For mit vedkommende er placeringen af reumatologien ikke relevant. Det er kun vigtigt at specialet kan fungere. LS vil gerne bibeholde ekspertise over alle interne medicinske specialer, hvor reumatologi også hører hjemme, og dette er forståelig. Jeg fik muntlig garanti vedr. gigtsygeplejerskes arbejdsforhold. Det viser sig nu at dette skal diskuteres igen. Mangel på ambulant lokale er et problem, som der principielt ikke kan gøres noget ved.
Hverken Bjarni á Steig eller Anders Bøgesvang har mandat til at diskutere privat speciallægeambulatorie, som er eneste realistiske problemløsning. Dette hører under Heilsutrygd d.v.s. Heilsumálaráðið.

 

Efter mødet bliver der sagt, at LS vil søge en stilling til speciallæge i reumatologi. Dette er det som Bjarni á Steig, ledende overlæge, medicinsk afdeling LS og Anders Bøgesvang, varastjóri LS, har mandat til.

 

7. Alternativet til fast gigtlæge er konsulenter som kommer skiftevis, op til en uge ad gangen. Som jeg tidligere har udtalt mig om, (Ùtvarpstiðindi, 8.dec 2014. kl. 18.00),så er muligheden, hvor konsulenter kommer og "hjælper" mig ikke acceptabelt for mig. Jeg vil ikke argumentere eller diskutere herom. Det er bedre at spørge patienter, som var i behandling under konsulent-konceptet i perioden 2003 - 2008.

 

8. I perioden fra 1-31. januar 2015, er der henvist, i alt 143 patienter til medicinsk ambulatorie på LS (undtaget lunge sygdomme speciale) heraf er der 46% som er henvist til gigtambulatoriet. Dette betyder ikke, at syv af min kolleger, som tager ansvar for andre specialle på medicinsk afdeling keder sig - langtfra. Speciallæger ansat på medicinsk afdeling er ved siden af sit speciale også engageret i andre specialer, som fungerer under konslulenters ansvar, men disse er ikke altid her. Det drejer sig om specialer som ikke er en del af vores interne medicinske speciale uddanelse f.eks Neurologi, Onkologi, Dermatologi og Søvapnøa ambulatorie. På medicinsk afdeling, LS, er der ingen speciallæge i geriatri og fra 1. januar 2015 ingen speciallæge i lungesygdomme.

 

9. Man hører i medierne, at vi har en dygtig ledelse, masser afdygtige læger, hvad er problemet? Marginalisering og ignoreringaf eksperise, utransparent og rigid struktur hos HMR og i LS ledelse er et kerneproblem, en svaghed i det færøske sundhedvæsen.

 

Specialeansvarlig overlæge i reumatologi og rehabilitering på LS har opgivet sin stilling. Man kunne forestille sig, at bare en enkelt ud af 16 HMR medarbejdere, burde vise interesse i problemstillingen relateret til gigtspecialet? De som har vist interesse for problemstillingen i reumatologi er patienter, patientforeningen, oposition politikere og journalister, men ingen fra HMR.

 

Det er ingen tvivl om, at Karten Hansen, landstyresmand er en populistisk politiker. Han vil gerne gøre det bedste og mest rationelle for borgere, patienter og sit land. Nuværende problemløsning vedrørende gigtspecialet er urealistisk og økonomisk urationelt. Grundproblemet er, at landstyrismandens rådgivere (HMR, LS, HT eller hvem?) ikke er korrekt informeret, ikke kompetente, ikke interesserede, eller har deres egen interesse. 10. Politisk eller pragmatik problemløsning? Det er en politisk afgørelse at søge efter yderligere en speciallæge i reumatologi. Ikke mere privat speciallægeambulatorie under Heilsutrygds regi. Til dette formål er 2 mio kr. flyttet fra Heilsutrygds konto til LS. I praksis har Heilsutrygd nu betalt 2 mio til noget, som ikke kan fungere i stedet for 700.000 kr til noget som fungerer. I henhold til den nyeste information, skal 4 mio kr. på Heilsutrygds konto i 2015 bl.a. bruges til betaling af læger? Hvilke læger?Disse 2 mio, flyttet til LS, kunne blive brugt til noget mere rationelt, f.eks opnormering af sengeafdelingen B6.

 

Man kunne godt flytte 10 mio kr. til, men reumatologi kan ikke fungere alligevel. Problemet med reumatologi er ikke økonomi, og kan ikke løses med flere penge. Problemløsning kræver anerkendelse af gigt som en folkesygdom og respekt for fagligekspertise.

 

Det er paradoksalt,at Karten Hansen unødvendigt kompromiterer sig selv, gigtpatienter og henvender sig til Trivnaðarnevndin/Løgtingi med henblik på at ændre lov om almenna heilsutrygd (Sosialurin, den 12.januar 2015) ogirrationelt flytter økonomiske ressourser. Han skulle hellere få styr på Heilsutrygds personale, og få dem til at lave det arbejde, som de bliver betalt for. Heilsutrygd kamuflerer sin inhabilitet til at styre økonomi. Landsstyrismanden vil skabe kontrol over hvad skal betales af det offentlige og hvad patienterne selv skal betale, men hvem skal betale for konsekvenserne?

 

Efter at Sigurð Ó. Vang i Útvarpstiðindi d. 12.november 2014 kom med sit initiativ om, at patienter, som er under privat speciallæge regi, skal betale brugerbetaling, kom Karsten Hansen med et kategorisk svar herom:

 

 Ùtvarpstiðindi, 13.nov 2014. kl. 18.00

 

"Det kommer ikke på tale at patienter skal betale for behandling på Sygehuset. Pengene skal bruges rationelt. Sundhed er en central rolle for alle".

 

2 måneder senere – i Sosialurin den 12. januar 2015 – har landsstyrismanden ændret retorik. Nu skal man definere, hvad skal betales fra offentlig kasse og hvad patienter selv skal betale.

 

Vedr. reumatologi, så har patienterne ikke skyld i deres sygdom, og det er ikke deres skyld, at LS ikke kan skaffe speciallæger eller arbejdsplads til læge på LS. Principielt er de patienter som var knyttet til privat ambulatorie, mere syge end dem som er i sygehus regi.Borgere betaler skat og derefter afgift til Heilsutrygd. Nu diskuterer man, om patienter også skal betale brugerbetaling.

 

Der er ikke mit job eller mit interessefokus at skrive kroniker og traktater. Eneste formål med at offentliggøre disse udtalelser er, at jeg er etisk og moralsk forpligtet at informere færøske gigtpatienter, deres famillie og arbejdsgivere, hvorfor deres sygdom ikke kan behandles tilfredstillende, på et lægeligt ansvarlig niveau. Her mangler mange andre ting, men ikke læge. Jeg har været her siden 2008.

 

Ignorance og marginalisering af faglig ekspertise, det være sig læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter o.s.v. er det største problem. Ikke kun i relation til gigtspecialet, men for hele sundhedsektoren iøvrigt. "New Public Management" bullshit er karcinom i det moderne sundhedvæsen, ikke kun på Færøerne. En identisk model har ødelagt den danske sundhedsektor, hvor der nu investeres ressourser til at bygge et mere effektivt og økonomisk rationelt system. Skal vi lave samme fejl på Færøerne? Hvis der ikke er et problem, så finder man et, så har man noget at filosofere om. Det er naivt, men politisk korrekt at konstatere:" vi mangler læger", eller “vi har gjort alt, som vi kan”. En patetisk demagogi.

 

I tilfælde af at mine krav (se nedenfor) ikke bliver accepteret vil den færøske sundhedssektor utvilvsomt, bruge et par millioner mere af skatteborgerens penge på en battalion af kontorfolk, eksperter i “mission /vision/trygd/dygd og patient i fokus" til at analysere, så disse påny kan udgive "Álit um viðgerð av gigtasjúklingum". Den fra 2006 er ikke god nok. Jeg har bevist, at man med begrænset personale, logistik, manglende faciliteter og med 50% av de økonomiske ressourcer, alligevel kan få et gigtspeciale til at fungere. Dette, selv om jeg blev forhindret af bureaukratisk oligarki establishment,fokuseret på sig selv og sin egen karriere.

 

Den eneste årsag til at jeg har resigneret min "attraktive" overlægestilling fra den 1. januar 2015 er fordi, at arbejdsforholdene inden gigtspecialet på Færøerne er fagligt uholdbare. Opsigelse blev udsat til 28. februar 2015 med håb om at sundhedvæsenet ville vise en smule interesse for problemløsning. Nu, det vil sige seks uger senere er der ikke taget initiatv til problemløsning, hverken fra sygehusledelsens eller Heilsumalráðið´s side. Ledigt job i reumatologi på Færøerne er d.d ikke annonceret.

 

Under nuværende omstændigheder, er forholdene ikke tilfredsstillende nok til at gigtambulatoriet kan fungere – uanset om speciallæge er til stede eller ikke.

 

Ud fra et sikkerhedssynspunkt findes der ingen praktiske eller teoretiske muligheder for, at man kan beholde ansvar overfor diagnostisk og behandingforløb, på et tilfredstillende niveau, set ud fra et lægeligt, etisk og juridisk aspekt, som det er nu. Jeg vil ikke finde mig selv i en rolle, hvor min lægelige samvittighed er gidsel og trampolin for management eller politiske karrierer.

 

Jeg hverken forlanger eller forventer støtte fra L.S ledelse eller Heilsutrygd, heller ikke bedre eller mere løn.

 

At få fast lokale til gigtambulatoriet, uden at dette kompromiterer andre specialer, og/eller opnormering af sygeplejerske funktion er ønskelig, men ikke realistisk.

 

Rekrutering af en speciallæge til i reumatologi, med passende lokale, personale og udstyr, er endnu mere urealistisk for tiden.

 

Skal det være muligt for mig at forsætte mit arbejde som gigtlæge her på Færøerne, så er det med den forudsætning, at mit arbejde bliver anerkendt af det færøske sundhedsvæsen, og ikke saboteret fra politisk side, eller fra sygehusets side.

 

Jeg trækker min opsigelse, fra den 28. februar 2015 tilbage, med det forbehold at følgende aftaler er opnået:

 

1. Fast overenskomstaftale, ikke foreløbig som i 2012, mellem Heilsumálaráðið og mig, vedrørende arbejde som speciallæge i reumatologi. Aftalen skal reguleres efter gældende FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) takster.

 

 2. Skriftlig garanti fra sygehusledelse, at sygeplejerske funktion i gigtambulatorie ikke svækkes fagligt. Det vil sige, at sygeplejerske med erfaring i gigtsspeciale skal ikke bruge sin arbejdsnormering på andre funktioner (f.eks. vagt på sengeafdelingen eller lignende).

 

Såfremt arbejdsvilkårene efter den 28. februar 2015 ikke er tilfredsstillende, kan jeg ikke kompromitere min personlige og faglige kredibilitet yderligere.

 

Min læge/speciallægeuddanelse er ikke finansieret af de færøske skatteborgere.

 

Pero Sore, speciallæge i intern medicin og reumatologi

 

 

 

 

 

 

Deil 0