Røða hildin á Fólkatingi í dag:
Jeg har stor respekt for at man i Danmark fejrer det danske demokrati og grundloven, og jeg respekterer også jeres beslutninger om, hvordan I vil synliggøre det danske nationalsymbol i Danmark. Det vil jeg ikke blande mig i.
Og hvem skule forstå det bedre end en færing med en stærk national bevidsthed?
Jeg husker fra mine yngre dage som radioreporter, da det færøske hånboldlandshold skulle spille en VM kamp mod Italien, at de belgiske arrangører ville spille den danske nationalsang til opstillingen før kampen.
Det accepterede de færøske håndboldspillere ikke, og besluttede i stedet for med holdkaptajn Hanus á Kjalnesi i spidsen selv at synge nationalsangen ”Tú alt fagra land mítt” for den stopfyldte idrætshal.
En sådan stærk og passioneret markering fra de færøske håndboldspillere, rørte ikke kun mig som radioreporter. Den vandt også hjerterne blandt publikum og de spillede i øvrigt en brandkamp, som tog tilskuerne med storm.
Det var denne stolthed man trådte på i flagsagen, da man først besluttede at flage for Færøerne på den forkerte dag, siden hejste det forkerte flag og derefter ikke havde modet til at rette fejlen og sige undskyld.
Men det kan statsministeren stadigvæk nå at rette op på.
Fixit
”Intet nyt fra vestfronten”, kaldtes en bog, vi alle læste i skolen, og det passer såmænd meget godt med indholdet af statsministerens tale hvad angår Færøerne.
Jeg ville ønske, at statsministeren havde samme respekt for Færøernes ønske om at rodfæste vores demokrati i en færøsk forfatning, som vi har over for Danmarks demokratiske institutioner og nationale symboler.
I talen hørte vi den sædvanlige advarsel om, at skulle det færøske folk vedtage en forfatning, som ikke passer ind i justits- og statsministeriets fortolkning af, hvad der kan rummes indenfor eller uden for grundloven, så ligger der en trussel om en de facto færøsk exit fra rigsfælleskabet, som det eneste alternativ – måske vi skal kalde den Fixit.
Den er en tro kopi af tilgangen til folkeafstemningen den 14. september i 1946. Man forlangte, at færingerne på en folkeafstemning skulle tage stilling til, om man ville krybe til korset og genindtage position som amt i riget eller løsrive sig fra Kongeriget, for der var absolut ingen mulighed for nogen pragmatisk løsning derimellem – det lå uden for grundlovens rammer.
Ligesom i Storbritannien for nogen måneder siden kom resultatet som et chok for magteliten. Folket stemte for løsrivelsen, og pludselig blev der plads til en pragmatisk løsning med vidtrækkende selvstyre – for nu var grundlovens rammer pludselig mere elastiske.
Forfatningen er et identitetskort og vejviser
I mit parti behøver vi ikke begræde en sådan udvikling, for vi mener ganske enkelt, at vores folk skal bestemme i vores eget land og tage ansvar for vores egen skæbne. Men vi respekterer også, at vi er en del af et demokrati, og at den nuværende regering i Tórshavn ikke har på programmet at proklamere den suveræne stat Færøerne.
Men vi er enige om, at Færøerne skal have sin egen forfatning. Det er imidlertid ikke et løsrivelsesdokument. Den færøske forfatning skal kun regulere det, som vi alle sammen allerede ved – at Færøerne er et land, at færingerne er et folk, og at vi har selvbestemmelsesret til at bestemme vores egen skæbne i verdenssamfundet – altså at magten på Færøerne ultimativt ligger hos det færøske folk.
Disse forhold har skiftende danske statsministre utallige gange bekræftet, så det kan ikke komme bag på nogen i Statsministeriet eller Justitsministeriet.
Den færøske grundlov vil blot være det færøske folks identitetskort og vejviser ind i fremtiden, og dette identitetskort bygger på det, vi har opnået og opbygget, siden de første mennesker bosatte sig på Færøerne.
Ingen borgere bliver værre stillet end før. Tværtimod bliver der kun tale om yderligere manifesteringer af borgernes rettigheder og klarhed om de rammer, som den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed får til at udøve sin magt.
Det vil styrke sammenhængskraften i vores samfund og lægge større pres på vores politikere til at handle i forhold til langsigtede perspektiver hellere end kortsigtet populisme.
”Jeg gjorde det for Færøerne”
Jeg anbefaler regeringen at gå ind i dialogen om en færøsk forfatning på et moderne og konstruktivt grundlag, som kan løfte Færøerne. For skulle nogen strateger eller spindoktorer befinde sig i den vildfarelse, at man kan slå det færøske folk ud af kursen mod selvstændighed, så har de gjort regning uden vært.
”Jeg gjorde det for Færøerne! ”, sagde den nu verdensberømte Ove Joensen, da han for 30 år siden roede alene i en båd fra Færøerne over Atlanten og kyssede ”Den lille havfrue” på Langelinje efter den lange rejse på havet.
Hans gåpåmod og sejhed er legendarisk og uovertruffen. Uanset hvilke forhindringer der tårnede sig op foran ham, så fortsatte han sin rejse. To gange blev han slået tilbage, tre gange tog han kampen op igen, og til trods for elementernes rasen, så roede han støt og roligt gennem høje bølger og stærk modvind og nåede i mål efter 41 dage ved årene. Ove Joensen gjorde det umulige muligt.
Bedriften kan med en god vilje sammenlignes med den færøske selvstændigheds rejse fra et fattigt øsamfund, med et sprog truet af udslettelse, til en moderne velfærdsstat og en blomstrende færøsk kultur.
Det har været et langt sejt træk, som har ført os frem til et moderne samfund, der hviler på en stærk national identitet og dygtige folk, som trives med de udfordringer der opstår i kampen for at påtage sig ansvaret for et selvstændigt folk og en selvstændig nation.
Vi skal fremad og ikke i et slæbespor
I dag står vi ofte på mål for udfordringer, som andre ville se som umulige, men hvor vi alligevel når resultater, som ingen ville drømme om. Se bare på lakseopdrættet og fodboldresultaterne som eksempler. Vi er så frygtede i DBU, at Danmark valgte hellere en træningskamp mod Lichtenstein end at udfordre Færøerne.
Men det standser ikke her: ”Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os træder på speedere, så går generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske. ” sagde statsministeren i åbningstalen. Og det gælder sandelig også for Færøerne.
Det stopper ikke her, vi skal videre. Vi skal skabe flere værdier, nedbetale gæld, og gøre os uafhængige af bidrag fra andre lande. Det gør vi gennem en styrkelse af vores demokratisk grundform, og det gør vi gennem deltagelse i verdenshandelen på et grundlag der tjener vort land og vore borgere – og dermed også i Danmarks og det såkaldte rigsfælleskabs interesser. Men det fordrer også, at vi har adgang til at forsvare vores interesser og udvikle vores deltagelse i verdenssamfundet.
Vi har siden fiskerigrænsen blev udvidet til 200 sømil varetaget egne interesser i bilaterale forhandlinger med andre lande om rettigheder til fiskeri, og vi skal videre ad den vej.
I internationale forum, hvor Danmark har førertrøjen, støder vi desværre ofte ind i det åbenbare faktum, at danske og færøske interesser går i hver sin retning. Danmark vægter ganske enkelt hensynet til EU højere end hensynet til Færøerne.
Større råderum i handelspolitik
Jeg behøver nok ikke gentage eksemplet med makrelstriden, men lad mig følge op med et eksempel fra den internationale hvalfangstkommission, hvor Danmark sammen med EU støtter op omkring etableringen af et hvalreservat i Sydatlanten, til trods for at både Grønland og Færøerne er imod.
Jeg ved, at I støtter os hvad angår grindefangst og grønlandsk hvalfangst i Arktis, og det er jeg glad for - men det er ikke nok. Hvis IWC og dyreværnslobbyen i Europa får magt som de har agt, så er reservatet i Sydatlanten blot begyndelsen til en udvikling, som senere kan udvikle sig til en regulær trussel mod vores tilværelse i Arktis og Nordatlanten.
Vi er imod reservatstænkningen, for vi ønsker at bevare rettigheden til at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde, fordi det er ganske enkelt det vores velfærd bygger på.
Bertel Haarder skrev engang i en kronik i Kristeligt Dagblad, at man bør rette på nogen konstruktionsfejl i rigsfælleskabets fundament, da han filosoferede over rigsfælleskabets fremtid. Det har han fuldstændig ret i. Den udenrigspolitiske lov er en stor konstruktionsfejl, fordi den giver ikke Færøerne det udenrigspolitiske rum, vi skal bruge til at forsvare vores interesser og fortsat udvikle vort samfund i en global verden. Den er jo også konstrueret med afsæt i tænkningen om Danmark som en enhedsstat og uden behørig hensyntagen til, at man har delegeret en stor del af sin selvbestemmelsesretten til EU.
Vant til storm og barskt vejr
Vi har derfor brug for et opgør med den udenrigspolitiske lov, så Færøerne får en selvstændig stemme i blandt andet de organer som regulerer fiskeri i internationalt farvande, i Arktisk råd, i hvalfangstkommissionen og WTO.
Jeg forstår at modstanden er stor, og at vi ikke når i mål uden kamp. Men hav bare i erindring, at i Færøerne overgiver vi os ikke til status quo eller tilbagegang. Vi skal fremad.
Og vi er vandt til storm og barskt vejr. Vi er jo havets børn.
