Tey næstu 10 árini skal Landssjúkrahúsið byggjast út og byggjast um fyri næstan 400 milliónir.
Tað er ein partur av teirri 10 ára verklagsætlanini, sum Karsten Hansen, landsstýrismaður í fíggjarmálum arbeiðir við í løtuni.
Hann sigur, at Landssjúkrahúsið er fullkomiliga afturútsiglt og er sera illa fyri, bæði til høli og til útgerð.
?Tað er eitt ódnartak at fáa Landssjúkrahúsið á føtur aftur. Men tað er eitt tak, sum vit mugu undir nú, hóast tað stríðir ímóti endamálinum at brúka almennu verklagsætlanina sum eitt týdningarmikið lið í royndunum at stýra gongdini í búskapinum.Sí greinina "útbyggingar fyri 1,6 milliard...." aðrastaðni í blaðnum
Karsten Hansen sigur, at tær um- og útbyggingar, sum eru neyðugar at gera á Landssjúkrahúsinum eru so umfatandi, at hann skjýtur upp at seta ikki færri enn næstan 400 milliónir av til endamálið á 10 ára verklagsætlanini.
Játtanin verður býtt sundur ímillum øll árini, tó verður mest sett av tey fyrstu árini.
Harafturat standa 10 milliónir á fíggjarlógini fyri í ár til útbygging á Landssjúkrahúsinum.
Karsten Hansen sigur, at m.a. skjýtur hann upp at seta runt roknað seks milliónir um árið, ella 60 milliónir tilsamans, til tól og útgerð. Hendan játtanin er sjálvandi til øll trý sjúkrahúsini, men tað er Landssjúkrahúsið, sum fær bróðurpartin av henni.
Karsten Hansen sigur, at tilsamans skjýtur hann upp at seta tilsamans 428 milliónir av til heilsumál í hesum 10 ára skeiðnum.
Hann sigur, at ætlanin er síðani, at Almanna- og Heilsumálastýrið skal gera av, hvussu peningurin verður brúktur best møguligt.
Hann sigur, at hann ivast ikki í, at uppskot hansara viðvíkjandi Landssjúkrahúsinum vinnur frama. M.a. at tað fleiri ferðir týðiliga er komið til sjóndar í Løgtinginum, at stór semja er um, at Landssjúkrahúsið skal raðfestast ógvuliga frammaliga komandu árini.type, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
