Den 10. juni 1998 indgik Færøernes landsstyre og Danmarks regering en aftale
der bl. a. bestemte, at vi skulle indlede forhandlinger om en økonomisk
overgangsordning, der tilstræber opbyggelsen af en selvbærende færøsk
økonomi.
Landsstyret har, på grundlag af aftalen, forberedt sig på disse
forhandlinger i to år. Der er foretaget omfattende analyser og beregniner,
som vi har forelagt den danske regering, således at vi kunne forhandle i
henhold til aftalen fra 1998 på et pålideligt grundlag.
Landsstyret anmodede regeringen om at deltage i vores udredninger. Det blev
afvist af regeringen.
Landsstyret har derfor på baggrund af udredningerne fremsat et forslag om en
15 årig bortreducering af de danske ydelser til Færøerne. Denne ordning
ville, i forhold til gældende ordning, spare den danske skatteyder for ca.
20 milliarder kroner over de næste 20 år.
Men regeringen afviste på vores møder den 17. marts og den 2. mai blankt at
følge aftalen fra 1998, og indlede forhandlinger om den økonomiske
overgangsordning.
I stedet har statsministeren igen og igen udbasuneret det standpunkt i
offentligheden, at den økonomiske overgangsordning bliver på tre til fire
år.
Ved forhandlingsbordet har han, på vegne af regeringen, fuldstændig afvist
at begrunde dette ultimatum, endsige diskutere det.
I et sidste forsøg på at få gang i forhandlingerne, har landsstyret i dag
foreslået regeringen, at vi i fællesskab sætter et hurtigtarbejdende udvalg
til at udrede, hvad der kræves af en overgangsordning for at den skal være i
overensstemmelse med aftalen fra 1998.
Landsstyret har også givet regeringen et nyt forhandlingsudspil, der ville
medføre, at Færøerne ville tilbagetale alle ydelser der fandt sted efter det
4. år af overgangsordningen, såfremt Færøerne får indtægter fra olie
indenfor de næste 15 år.
Men regeringen har i dag nok en gang afvist alle udspil, og nok en gang
nægtet så meget som at diskutere spørgsmålet.
Regeringens er stadig låst fast i det standpunkt, som statsministeren
offentliggjorte midt under vores første møde den 17. marts:
Overgangsordningen bliver på max fire år.
Landsstyret konstaterer derfor i dag endeligt, at regeringen nægter at følge
den aftale, som vi indgik, og som lagtinget og folketinget vedtog i 1998.
Aftalen er brudt.
---
Landsstyret konstaterer derfor i dag, at den danske regering er indstillet
på at give penge for magt og at købe sig til suveræniteten over Færøerne.
Landsstyret konstaterer også, at regeringen vil gå så langt som til et klart
aftalebrud i et forsøg på at standse selvstændighedsprocessen på Færøerne.
---
Dette betyder ikke, at landsstyret vil slække på sit arbejde for, at
Færøerne får sin selvstændighed.
Landsstyret er fuldstændig enigt om, at det eneste politisk og økonomisk
holdbare, og det eneste værdige er, at den færøske nation får fuld
selvbestemmelsesret og fuldt ansvar for sit eget land.
På dette grundlag ønsker vi at indgå et tæt folkeretligt fællesskab med
Danmark, hvor landene er juridisk ligestillede partnere.
Det, der er sket i dag, har styrket landsstyrets opfattelse af, at den
nuværende statsrelige situation ikke er holdbar.
---
Vi vil derfor fortsætte vores bestræbelser. Og vi mener afgjort at vi stadig
kan opnå en værdig aftale med den danske regering.
Andre steder i verden løses sager som denne ofte først efter meget lange og
voldsomme stridigheder.
Vi har hidtil kun haft tre møder, og selv om en aftale er brudt, og selv om
vi ikke har fået gang i forhandlingerne om det vigtigste punkt, er vi nået
langt på følgende områder:
- Statsborgerskab,
- Borgernes rettigheder i hinandens lande,
- Den monetære samarbejde,
- Kongefællesskabet,
- Det administrative samarbejde
I forhold til andre nationers selvstændighedsbestræbelser, er vores
situation derfor langt fra håbløs.
---
Landsstyret er meget betænkeligt med at fortsætte forhandlingerne i deres
nuværende form.
På grund af den spændte situation har landsstyret foreslået for regeringen,
at vi nu får en tredje part til at følge forhandlingerne, således at vi kan
sikre en ordentlig og anstændig fremgangsmåde.ngurólvi undan fyrsta FM róðrinum, men ta ferðina kiksaðu havnargenturnar.
Í kappingini millum 6-mannafør við monnum verður talan um innahýsis kapping í Sundalagnum. Hvessingur vann í Klaksvík, men hann fekk sera stóra mótstøðu frá Hósvíkingi, og eisini kollfirðingur vísti, at hann var væl við. Hesir tríggir bátarnir fara at liggja í miðjuni, tá startskotið í dag gongur av.
Vágagentur vóru nógv tær stinnastu í Klaksvík. Aftur í dag luttaka seytjan gentubátar. Frúgvin úr Miðvági liggur í miðjuni. Undir aðrar liðini fer hon at hava Beintu úr Miðvági, og undir hinari liðini fer Ørnin úr Sandavági at liggja.
Nýggja Tjaldrið vann sera sannførandi dreingjaróðurin í Klaksvík. Sum vit nevndu omanfyri, so hava onkrir av manningini verið eitt sindur sjúkir í hesi vikuni, men teir vera ivaleyst stinnir í dag, tá teir fara at gera eina nýggja roynd at verja heiðurin hjá róðrarfelagnum NSÍ. Størstu kappingina fara teir at fáa frá FM vinnaranum frá í gjør, Havfrúnni úr Vestmanna, og á Norðoyarstevnu vísti Kollur úr Kollafirði, at teir ætla sær at verða uppií, har tað gongur fyri seg.
Startdómarar í dag eru Kristian Martin Joensen og Martin Berg meðan Trúgvi Johansen er høvuðsdómari.
