Hans Pauli Olsen om sit arbejde (...) Fra han begynder at tegne skulpturen op på papir, til den står færdig på Charlottenborg, har Ottarsdóttirs fotografering smukt fat i materialernes forskellige stoflighed
sagt, det danske sprog så godt som nogen hjemmefødt sprogmester. Hvilken værdi man ejer i en sådan færdighed, det gør man sig i almindelighed ikke klart. Og værdien må bringes til at leve og yngle.” So at
“Det sidste Aars Tid havde han anvendt til at opføre sig et smukt og hyggeligt Hjem, der nu stod færdigt til det vordende Ægtepar. Men hans haabefulde Arbejde skulde ikke krones med Ægteskabets Lykke
betyder ikke, at menneskets guddommeliggørelse, ligeså lidt som en kongelig tjener bliver konge af at færdes i kongens nærhed. Men kongens glans smitter alligevel af på tjeneren, der så kan smykke sig med titlen
Hans Pauli Olsen om sit arbejde (...) Fra han begynder at tegne skulpturen op på papir, til den står færdig på Charlottenborg, har Ottarsdóttirs fotografering smukt fat i materialernes forskellige stoflighed
komme for skade at medvirke til en destabilisering af konjunkturerne. Her går ALS for vidt. ALS er i færd med at gøre sig til en stat i staten. Udbetaling af dagpenge er konjunkturmodløbende. Sådan må det
Den korporative ejerskabsmodel havde spillet fallit. En æra var forbi. En ny æra - fondsejet - var i færd med at tage over. Der skal mere til end en fondsbørs Helt tilbage i 1997 udkom en redegørelse om [...] . Nu mangler man blot et par bryggerier, så er pladen fuld. Før vi ser os om, er TF Holding P/F i færd med at tage over, hvor Fíggingargrunnurin og Framtaksgrunnurin slipper. Vi vil så have bevæget os
rystede sådan på hænderne, at han nær aldrig havde fået sat sine manchetknapper i. Endelig var vi færdige og gik ned ved den nye kongebro, hvor talen skulde holdes. Fader tog plads foran, min mand og jeg
hun 21 år gammel ankrede op i Thorshavn som den et åre ældre A.W. Restorffs kone, var hun slet ikke færdig med København med dens teatre og opera, og det blev hun heller aldrig. Erindringen om dette festlige
travlheden. Ved den sidste juletræs-tænding, hvor det var et forrygende snevejr var stemmen også færdig, så dem af de mange fremmødte, der sad på bagerste række inde ved kaffebordet ikke kunne høre, hvad