Den nordiske idé bygger på et udbredt værdifællesskab omkring kultur og demokrati. Det er den nordiske identitet. Et fællesskab mellem suveræne stater og mellem de selvstyrende lande. Et gennemgående tema i mange papirer, der er blevet produceret i de sidste par år om det nordiske samarbejdes fremtid, omtaler begrebet fuld deltagelse. Det må nu være på tide, at man tager skridtet fuldt ud og giver de selvstyrende lande fuldt medlemskab af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Jeg ved godt, at der er formelle forhindringer, men vi har tradition for at overvinde sådanne forhindringer, såfremt viljen er dertil.
Vestnorden står på denne sessions dagsorden med medlemsforslaget Hånd-slag for Vestnorden. Vi er naturligvis glade for denne opmærksomhed, men vi bør benytte anledningen til i just denne sammenhæng at tage op spørgsmålet om de selvstyrende landes fulde deltagelse i samarbejdet. Et samarbejde er først et godt samarbejde, når det foregår mellem ligestillede og ligeberettigede parter.
Lad os derfor fejre det nordiske jubilæum ved at tage spørgsmålet om de selvstyrende områders fulde medlemskab op.
Jeg er sikker på, at alle vil få større glæde af de selvstyrende landes fulde medlemskab. Det er et grundlæggende træk ved det nordiske samarbejde, at det bygger på, at vi gensidigt har noget at give hinanden. Tillad mig blot at erindre om, at Nordisk Råds musikpris gik til en komponist fra Færøerne, hvilket må ses som en anerkendelse af, at de mindre nationer har noget at give Norden også på det kulturelle områder.
Vi skal ikke opfattes som problembørn i den nordiske familie. I en af de mange rapporter om Nordisk samarbejde, der fremkom i anledning af tusindårskiftet står det, at uden de selvstyrende landes fulde deltagelse i samarbejdet er dette samarbejde formålsløst. I Vismandstrapporten og i den efterfølgende rapport En Ny Nordisk Dagsorden er der stillet forslag om at udvide det nordiske samarbejde til Vestnordens naboer i syd og i vest. Dette er en god idé med perspektiver i.
