Jørn Astrup Hansen, Formand for Búskaparráðið
Kapitaliseringen af fiskerettighederne har ført til en betydelig gældsætning af erhvervet. Men der er ikke grundlag for at drage paralleller til den 6. oktober 1992.
Færøsk økonomi, der brød sammen i 1992, har siden 1995 været i fremgang, omend fremgangen i perioder har været mindre udtalt. Efter katastrofen i 1992 og den lange, ubrudte fremgang synes en vis dødsdrift at have grebet dele af pressen. Tom Kristensen udtrykker det i sin selvbiografiske roman om journalisten Ole Jastrau således: Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og Hærværk og pludselig Død. (Hærværk; 1930).
Såfremt man over for pressen tager forbehold for, eller sætter spørgsmålstegn ved, den økonomiske udvikling, fremmanes straks skrækscenariet fra den 6. oktober 1992. Der er behov for at nuancere billedet. Et rutinemæssigt tilbageslag i økonomien, som fra tid til anden med stor sandsynlighed rammer enhver økonomi - og med sikkerhed en enstrenget økonomi som den færøske - er da ikke ensbetydende med et økonomisk sammenbrud.
I Portalen den 15. d.m. referer Sosialurin mig for at have advaret om, at Føroyar kunnu vera á veg imóti einum skrædli, som verður verri enn tað í 1992, tá bankarnir fóru á heysin. En fjer er blevet til fem høns.
Jeg har i et interview peget på den finansielle risiko, der er en konsekvens af, at fiskerettighederne er blevet privatiseret. Når et fiskeskib eller et rederi skifter ejer, sker der en kapitalisering af fiskerettighederne; kapitalen trækkes ud af erhvervet. Det gælder også, selv om ejerskiftet alene er af formel karakter. Jeg har peget på, at netop i relation til fiskerettighederne adskiller situationen sig i dag - til det værre - fra situationen i 1992.
Adgangen til fiskeriet var i princippet fri i 1992. Alene af den grund havde fiskerettighederne ikke nogen selvstændig værdi. Følgelig var der ikke noget at kapitalisere.
Anderledes under lov om erhvervsmæssigt fiskeri, som begrænser adgangen til fiskeriet. Retten til at fiske er blevet et knapt gode. Og knappe goder har en værdi - en værdi, som efter omstændighederne kapitaliseres.
Men fiskerettigheder repræsenterer en flygtig værdi. Fiskeriet påvirkes af biologiske forhold, som Tinganes kun har ringe indflydelse på; verdensmarkedspriserne på fisk - og olie - kan vende op ned på økonomien i erhvervet; det samme kan internationale kvoteringsaftaler; og en stigende rente kan tvinge et erhverv med heftigt belånte fiskerettigheder i knæ. Men et sammenbrud i markedet for fiskerettigheder vil ikke føre nogen 6. oktober med sig. Men en mindre ulykke (end 6. oktober) kan jo også være slem nok. Især da, hvis ulykken kunne have været undgået ved rettidig omhu og en mere hensigtsmæssig fiskeriforvaltning.
Den 6. oktober var konsekvensen af et svigtende fiskeri og en katastrofal økonomisk politik. Subsidierne, landsstyregarantierne og rentebeskatningen kunne hver for sig have bragt økonomien i knæ. Til sammen førte de med usvigelig sikkerhed Færøerne ud i katastrofen.
Men subsidierne er reduceret kraftigt, landsstyregarantierne er væk, og den særfærøske rentebeskatning er bragt til ophør. En finansiel krise i fiskeriet som følge af en uhensigtsmæssig administration af fiskerettighederne vil gøre ondt. I erhvervet - og i samfundet.
Men den vil ikke føre til en 6. oktober.
