Mogens Tilsted Christensen
sognepræst
Torsdag den 7. april 2005 kørte min hustru og jeg mod Tórshavn, vi skulle nå en færge til Danmark på ferie. Vejen var denne dag spejlglat og jeg forsøgte at køre forsigtigt efter forholdene.
Referat/vidnesbyrd:
Vejen, vi kører på denne kolde aprildag, går lidt ned ad bakke omkring pynten ved et fjeld nær Hósvík. Pludselig dukker en truck op om hjørnet på pynten ca. 100 meter fremme i svinget. Den er i min kørebane med front imod vores vogn. I den modsatte kørebane på den »smalle« tosporede vej ses en bil lige ved siden af trucken og spærrer for vejen. Det ser i første omgang ud som om, trucken vil overhale bilen. Bag ved den »modkørende« bil kommer en bil mere kørende på den isglatte vej.
Forundret og chokeret forsøgte jeg at bremse, men vognen skred på is-vejen, og det var helt umuligt at bremse og standse op og undgå de blokerende biler på vejen.
I brøkdele af sekunder skal jeg som fører tage stilling til:
1. om jeg vil køre ind i trucken og blive smadret og risikere lemlæstelse af flere mennesker i og omkring vognene,
2. om jeg vil køre ud i rabatten i højre side og smadre bilen imod fjeldsiden med risiko for stor skade på mennesker, fordi der ikke var plads mellem trucken og fjeldet,
3. om jeg vil køre venstre om det hele med risiko for at trille i Atlanterhavet med bil og hustru,
4. eller om jeg vil risikere et forsinket brag med den »modkørende« bil i modsatte kørebane og håbe på, at det var muligt at komme imellem personbilerne og trucken og køre gennem »nåleøjet«.
Afstanden mellem truckens bagende og den modkørende bil var så smal, at man ikke med de blotte øjne kan bedømme den anderledes end, at der ingen afstand er. Efterhånden, som jeg kommer frem, opdager jeg til min gru, at alle bilerne holder stille efter en forudgående ulykke på stedet. Jeg bliver endnu mere chokeret, for den modkørende bil kommer jo ingen vegne og kan nu ikke komme uden om trucken, så jeg kan håbe på at komme igennem, når den er kommet forbi. Vores bil glider nu magtesløs ned af den isglatte lidt skrånende vejbane på den yderste fjeldside på vej til færgen og ferie i Danmark, mens vejen på netop dette sted er blokeret.
I en sådan situation kan intet menneske nå at tænke eller handle hurtigt nok. Jeg ser nu for mig og frygter, at nu går det forfærdeligt galt.
Men i løbet af de få sekunder, hvor bilen kurede på den isglatte vej imod de 3 biler på den smalle vej, gjorde jeg det, som dette emne handler om. Jeg råbte på Jesus, og bad om hjælp.
I disse brøkdele af sekunder må der have været en engel, der tog over og styrede bilen på is-vejen mellem nåleøje-pladsen mellem de blokerende 3 vogne på vejen.
Her hjalp bremser intet, bilen kurrede hen ad isen. Men ABS var måske en medvirkende hjælp. Men først og fremmest var det Gud, der hørte mit nødråb.
Selv under normal føre ville det være uforsvarligt at forsøge at komme igennem de holdende biler med en fart på over 40 km/t..
Efter min mening var hjælpen hverken ABS eller chaufføren.
Hjælpen kom ene og alene fra Gud. Lynopkaldet (råbet) til Jesus blev hørt, og hjælpen kom i løbet af brøkdele af sekunder. Herefter kunne chaufføren og ABS lade sig bruge.
Jeg forsøgte så godt jeg kunne med ABS-bremserne at manøvrere bilen ind imellem de holdende biler. Og så lød et knald.
Sidespejlet havde ramt modpartens sidespejl på den ene bil. En chokerende oplevelse, men ud over chokket, skete der ikke andet end, de to sidespejle blev vippet ind, som det sker, når bilen skal i vaskemaskine.
Anna og jeg var rystede. Jeg kunne ikke uden videre køre tilbage og drøfte forholdene med bilisterne, fordi vi i det glatte føre skulle nå en færge i Tórshavn ca. 30 km. længere fremme en halv time senere. Færgen sejler kun en gang om ugen til Danmark. Farten kunne ikke med rimelighed overstige 50 km/t. i dette føre.
Jeg ringede i stedet efterfølgende til politiet og fortalte, hvem jeg var, og hvad der var sket og hvordan, så evt. chokerede mennesker med evt. skramme på sidespejl kan vide, hvem der drønede forbi i det glatte føre uden at stoppe op og hvorfor. Politiet meddelte ved min henvendelse, at der kort tid forinden var sket en ulykke på dette glatte sted. Der var heldigvis heller ikke ved dette forudgående uheld sket skade på mennesker.
Tæt på? Ja mon ikke. Det nytter noget at bede.
Tak Jesus.
Kig ind på www.teologen.dk
