Charlotte Langkilde er oldurabbadóttir Carl Emil Dahlerup, sum var amtmaður í Føroyum frá 1849 til 1862. Dahlerup var illa lýddur í Føroyum millum føroyingar, og oldurabbadóttirin heldur ikki, at eftirmæli hansara er rættvíst
Í kvøld klokkan 19:30 fer Charlotte Langkilde at halda fyrilestur í Kongshøll í Sjóvinnuhúsinum, sum hon nevnir »Myterne om Færøernes overgang til en moderne nation«.
Charlotte Langkilde hevur skrivað bókina »Færøerne - En moderne nation fødes«, sum lýsir ríkisfelagsskapin úr øðrum sjónarvinkli, enn vit vanliga plaga at hoyra.
Charlotte Langkilde sigur soleiðis um fyrilesturin:
– Danmark og Færøerne har delt skæbne i mere end 600 år. Her fortælles historien om den dramatiske tid for rigsfællesskabet, da Færøerne på kort tid blev forvandlet fra et nærmest middelalderligt samfund til begyndelsen på den moderne nation, vi kender i dag. I centrum af dette arbejde stod den danske amtmand Carl Emil Dahlerup, der kom til Færøerne direkte fra den grundlovgivende forsamling i 1849. Hen over de næste ti år lykkedes det ved fælles indsats i det lille samfund og i samarbejde med den danske regering at få gennemført de store reformer, der havde ladet vente på sig i årtier.
– Forandringerne medførte dramatiske konfrontationer, i takt med at gamle magtbaser stod for fald. Her fortælles historien, som ofte går imod de myter, der er fortalt gennem generationer om det danske herredømme på Færøerne.
Eitt brot úr bókini er soljóðandi:
»At det kunne blive op ad bakke at stå for moderniseringen af Færøerne, fik Dahlerup et vink om, da han i spetember 1849, et par måneder eftir sin tiltrædelse, blev ramt af en kampagne, som han først ikke forstod en lyd af.
Det begyndte med, at han en morgen så, at der i nattens løb var blevet kastet anonyme breve ind i gården foran hans hus.
Indholdet var ikke meget anderledes end i nutidens sociale mediers og blogtrådes tilsvininger; da han læste brevene, kunne han konstatere, at han på den »pøbelagtigste« måde, som han siden formulerede det, blev skældt ud, fordi embedsmændene spiste for meget smør. Der måtte stå nogen bag, for der var tydeligvis tale om en koordineret aktion, eftersom brevene kom samtidig, og alle var anonyme og omhandlede det samme emne.«
Charlotte Langkilde, er fødd í 1950, rithøvindur, cand.ling.merc. og hevur prógv í samfelagsfrøði úr París. Eftir kanningararbeiði í nógv ár gav hon í 2013 út nógv róstu bókina »Beraget – Sagen om Nordisk Fjer«, sum eisini var tilnevnd til nógvar virðislønir.
Í 2016 gav hon út bókina »Oluffa – fra Færøerne til Brandts Klødefabrik«. Oluffa var dóttir Carl Emil Dahlerup, amtmann, og hon var langomma Charlotte Langkilde.
Søgan um Oluffu gav Charlotte Langkilde blóð á tonna at halda fram við spennandi søguni um menningina í Føroyum til eitt modernað samfelag – sum hon hevur savnað saman í hesi bókini.
Fyrilesturin er almennur, og fyrireikararnir heilsa, at øll eru hjartaliga vælkomin.
