når han lå i København med Frederiksvaag – Onkel Johan (Restorff). Onkel Poul og Tante Fanny blev henholdsvis 84 og 86 År gamle. De to Søskende, der alle Dage havde en Fælles Husholdning og overhovedet
særlig godt til disse Forhold, som der for Øjeblikket var paa Sanatoriet. Siden talte jeg med Overlægen hen paa Eftermiddagen, og vi blev saa enige om, at jeg skulde tage af sted fra Sanatoriet den 12. September
Brødre kær, i Himlens lyse land de er for aldrig, aldrig skilles mer. Ja, mangen Sømands Helt for hen og Havet tog dem i sit Gem. De stolte Skuder er forlist de bliver ej de første ej de sidste. Hver Ungdoms
Poulsen, 31 ár Tvøroyri • Hans Pauli Thomassen, 29 ár. Eftir sat einkja og tvey børn. • Anton Martin Fr. Henriksen, 30 ár. Eftir sat einkja og tvey børn. • Johannes Joensen á Sondunum, 39 ár • Tummas Marius
derfor, da de hørte, at han var Søn af en af de udelukkede. Drengen, som blev sjæleglad, gik straks hen paa Posthuset og bad dem om af sende Pengene til sin Moder i København. Saa gik han hjem og skrev et
Konan var við barn, men barnið var deytt, ein fullborin drongur. Fór hon eisini at doyggja, fór maður hennara, sum hevði stungið hana, at verða dømdur til deyða. So galið gekk tó ikki, men hann fekk so
Regering. Kl. 5 ½ begravedes en Mand fra Klaksvig, som hed Isak Davidsen. At han blev begravet saa sent hen paa Dagen, var Boghandlerens Skyld, thi han havde glemt at sende Bud til Graveren, saa at da Graveren
2. partur August Søndag 7. Medens den kolde barske Østenvind jager hen over Byen, sidder jeg inde i den lune Stue og tænker paa Sommeren, som for ikke saa lang Tid siden tog sin Afsked denne Gang
Sunnudagin kl. 11.00 Møti, kl. 14.00 Sunnudagsskúli, kl. 17.30 Bøn og kl. 18.00 Møti, Egin og Marita Henriksen luttaka á møtinum sunnudagin. Mánadagin kl. 17.00 og 19.00 Skótamøtir. Mikudagin kl. 15.00
rde redegørelsen i dens helhed. Den manglende offentliggørelse skyldtes, som jeg husker det, et hensyn til Eik Banki. Men det var et misforstået hensyn. Redegørelsen handlede slet ikke om banken
